Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører nyt 'Art' OLED TV med bevægeligt cover - FlatpanelsDK

LG afslører nyt 'Art' OLED TV med bevægeligt cover

08 Dec 2021 | Rasmus Larsen |

LG har løftet sløret for et nyt 65-tommer 'Art' OLED TV med et cover, som kan skjule TV'et, når det ikke er i brug. TV'et lanceres først i Sydkorea.

Et premium OLED TV

Det 65-tommer store LG 65ART90, eller 'OLED Evo Object Collection', blev præsenteret i dag som en del af LGs bestræbelser om at nå ud til en anden type købere og formentlig som modsvar til Samsungs succes med 'livsstil-TV' såsom The Frame. - "Vi vil aktivt henvende os til premium-kunder, der udelukkende søger det bedste ved at introducere nye produkter med den bedste billedkvalitet og innovativt design," sagde Kim Seon-hyeong, chef for HE marketing hos LG Electronics Korea. Skærmen er monteret i en metalramme, som kan stå direkte på gulvet og læne sig op ad bagvæggen, eller hænge fladt på en væg. Der er et indbygget 4.2-kanals 80W lydsystem samt cover, som er beklædt med stof i beige, rød eller grøn fra det danske selskab Kvadrat.

LG Art OLED TV

LGs nye OLED TV kan stå på gulvet og har en 'Line View' funktion

Hvad der er unikt ved LGs ART90 er, at coveret kan bevæge sig op og ned ved tryk på en knap på fjernbetjeningen, hvilket gør det muligt at skjule det meste af skærmen, når den ikke er i brug. Ligesom LGs sammenrullelige OLED TV, har ART90 en 'Line View'-funktion, hvor kun den øverste del af skærmen fremvises, hvis man eksempelvis lytter til musik. - "Kunder kan justere det bevægelige cover op og ned med den dedikerede fjernbetjening. Ved at justere coverpositionen efter situation eller smag, kan du skabe en linjevisning, der kun viser en del af skærmen, eller en fuld visning, der viser hele skærmen. I linjevisning, selv når du ikke ser TV, kan skærmen bruges som ur- eller musiktilstand, og i fuld visning kan du nyde temaet, der er eksklusivt til LG OLED EVO Object Collection," forklarer selskabet.
Fra et teknisk synspunkt lader det til at være er en modificeret udgave af LGs 4K 'OLED Evo' G-serie, der i dag sælges som G1. Vi forventer, at LG introducerer en ny G2-model på CES-messen i januar, men det vil sandsynligvis være et særskilt produkt ift. ART90. LG har igennem flere år udforsket konceptet med at kombinere OLED med bevægelige dele. I 2018 dukkede en patentansøgning op, som afslørede, at LG har leget med idéen om at bruge bevægelelige højttalere til at ændre billedformat på et OLED TV imellem 21:9, 16:9 og 4:3, afhængigt af indholdet. LG har desuden udforsket designkoncepter som 'wallpaper OLED', som dog blev udfaset tidligere på året. LGs 65-tommer 65ART90 lanceres i første omgang i Sydkorea til 9,9 mio. Won, hvilket svarer til ca. 55.000 kroner. Selskabet har ikke kommenteret på lanceringsplaner for internationale markeder.

LG Art OLED TV

LGs nye OLED TV i rød

- opdateret for at præcisere at det er et bevægeligt cover, ikke højttalere

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |