Bang & Olufsen har fundet sammen med et amerikansk selskab om at lancere to soundbarer med B&O-lydteknologi og i et af tilfældene B&O-design. Apps til videostreaming er indbygget.
B&O-lyd i soundbarer
Bang & Olufsen lancerede i slutningen af 2019 sin første soundbar, der kan indgå i opsætninger med TV-skærme fra andre mærker. Næste skridt bliver at levere lydteknologi til soundbarer fra partnere.
I første omgang får vi dog ikke resultatet at se i Danmark. I stedet har B&O allieret sig med det amerikanske teleselskab Verizon.
Det er første gang, at Bang & Olufsen har licenseret sin TV-lydteknologi til brug i soundbarer fra andre mærker. Det traditionsrige danske selskab har også for nylig indgået samarbejde med Sagemcom.
- "Bang & Olufsen har en lang historie med at levere virkelig fordybende oplevelser indenfor hjemmeunderholdning. Betydningen af disse oplevelser er kun blevet større i de seneste måneder, hvor vi oplever, at vi spenderer mere tid derhjemme," sagde Rick Costanzo, Bang & Olufsens vice-direktør i Amerika. "Vi deler Verizons stærke fokus på hjemmeoplevelser af høj kvalitet, og vi er glade for at samarbejde med et så fornemt brand om at bringe vores ikoniske lyd- og TV-løsninger ud til deres kunder i USA."

Verizons dyreste soundbar har B&O-design og lyd
Med Android indbygget
Pro-udgaven til 1000 dollars er en variant af B&Os egen soundbar Beosound Stage med færre lydenheder, flere HDMI-indgange og uden Apple AirPlay 2. Basis-udgaven til 400 dollars har lydteknologi fra B&O, men ikke design. Den har færre indbyggede lydenheder.
Begge soundbarer har indbygget Android TV-platform. Det betyder, at man uden brug af boks kan streame video fra Amazon, Disney+, HBO Max, Netflix og andre tjenester. Soundbaren bliver en mediehub. Producenter såsom JBL og Roku har i USA forsøgt sig med noget lignende og rygtet vil vide, at også Apple arbejder på en løsning.

Verizons soundbarer har indbygget Android TV
Dermed skal Bang & Olufsen på ny associeres med Googles Android, som man ellers gik væk fra på TV-fronten for nogle år tilbage.
- "Vi er glade for at arbejde sammen med Bang & Olufsen, et brand kendt for sine lyd- og TV-løsninger i verdensklasse, om at give vores kunder flere førsteklasses hjemmeunderholdningsoplevelser," sagde Chris Emmons, VP for Devices hos Verizon.
Bang & Olufsen har ikke udmeldt planer om at udvide porteføljen af soundbarer eller indgå partnerskaber i Danmark, men du kan få indblik i satsningen i USA i tabellen nedenfor og på verizon.com.
Verizon Stream TV Soundbar Pro – specifikationer
Features
4K UHD Supported
Bang & Olufsen signature sound and design with Dolby Atmos virtual surround sound
Dynamic sound field selection
HDMI input management for external devices
Unique customizable user interface
Google Assistant Voice & Text Search³
Wall mounting hardware included
Built-in Chromecast Support
Find My Remote
Thousands of movies, shows, and games
Easy to install
Specs
Android 11
2160P (4K UHD) up to 60 fps
9 built-in speaker drivers (4 full range / 3 tweeters / 2 woofers)
Wi-Fi 6 (802.11ax)
HDMI 2.1 with HDCP2.2 - (3 in / 1 out)
Bluetooth 5.0
2GB RAM
16GB onboard storage |
Verizon Stream TV Soundbar – specifikationer
Features
- 4K UHD Streaming Supported
- Bang & Olufsen signature audio design with Dolby
- Atmos virtual surround sound
- Dynamic sound field selection
- HDMI input management for external devices
- Unique customizable user interface
- Google Assistant Voice & Text Search³
- Built-in Chromecast Support
- Find My Remote
- Thousands of movies, shows, and games
- Easy to install
Specs
- Android 11
- 2160P (4K UHD) up to 60 fps
- 5 built-in speaker drivers (3 full range / 2 woofers)
- Wi-Fi 6 (802.11ax)
- HDMI 2.1 with HDCP 2.2 - (2 in / 1 out)
- Bluetooth 5.0
- 2GB RAM
- 16GB onboard storage |
Flatpanels