Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilminstituttet lancerer Børnebiffen som gratis streamingside til børn - FlatpanelsDK

Filminstituttet lancerer Børnebiffen som gratis streamingside til børn

03 Dec 2021 | Rasmus Larsen |

Børnebiffen, der kendes fra lokale biografer, lanceres nu også som streamingside med 400 kortfilm til børn i alderen 3-7 år. Bag konceptet står Filminstituttet og DBC Digital.

Børnebiffen derhjemme

Børnebiffen rummer ved åbning 400 kortfilm fra Danmark og udland, bl.a. Tyskland, Sverige, Frankrig, Spanien, Australien og Sydkorea. Det er titler som Vitello, Orla Frøsnapper, Ernst, Prik og Plet og Karla Kanin. Indholdet er med dansk tale. Børnebiffen kendes allerede fra lokale biografer og Cinemateket i København samt danske biblioteker. Nu lancerer Det Danske Filminstitut i samarbejde med DBC Digital Børnebiffen.dk, hvor indholdet kan ses vha. browser på PC, tablet og smartphone. Der findes ikke TV-apps på nuværende tidspunkt. De to parter driver også Filmcentralen og Filmstriben til voksne. - "Størstedelen af filmene er indkøbt gennem flere år via Filminstituttets indkøbsordning. De er nøje udvalgt med fokus på at rumme en række forskellige stilarter, udtryk og fortællinger, ligesom der er lagt vægt på den kulturelle mangfoldighed. Ud over de indkøbte film er der også en række danske kortfilm, som er støttet via Filminstituttets produktionsstøtteordninger," siger Det Danske Filminstitut.

Børnebiffen.dk

Børnebiffen.dk er åben nu

De 400 kortfilm, der henvender sig til 3-7-årige børn, er gratis at se. Det kræver blot et bibliotekslogin. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film man kan se på Børnebiffen. Har du børn så kan du pege deres web-browser på Børnebiffen.dk, logge ind med dit bibliotekslogin og komme i gang i dag.

Om Børnebiffen.dk

Børnebiffen.dk rummer 400 kortfilm til de 3-7-årige og deres voksne. Filmene er gratis at se online. Man skal bruge sit bibliotekslogin for at se filmene. Børnebiffen.dk er udviklet i et samarbejde mellem Filminstituttet og DBC Digital.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |