Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDeezer virker igen på Samsung Smart TV – på vej til LG TV - FlatpanelsDK

Deezer virker igen på Samsung Smart TV – på vej til LG TV

23 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Deezers app til Smart TV har været i udu i over et år. En relanceret app bringer Deezer tilbage på skærmen hos Samsung-ejere. Samme app kommer senere til LG Smart TV.

Deezer på Smart TV

For omkring et år siden begyndte Deezer at informere kunder om, at "vi er kede af at fortælle dig, at vores TV-app er blevet fjernet på grund af de problemer, den havde". Det tog sin tid, men nu er streamingtjenesten til musik, som også udbydes i Danmark, blevet klar med en ny app, der rent faktisk burde virke. Den kan downloades nu på Samsung Smart TV, oplyser selskabet.

Deezer Samsung TV

Den nye Deezer app til Samsung Smart TV

En nyhed i appen er adgang til podcasts. Der afspilles musik på Smart TV i op til FLAC-format (kræver HiFi-abonnement) og der vises sangtekster på skærmen. Abonnenter kan tilgå deres spillelister, favoritter og 'Flow'. Der er over 70 millioner sange tilgængelige som del af abonnementet. Den nye app kommer senere til LG Smart TV, men der sættes ikke tidshorisont på. - Kilde: Deezer (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Spider-Man: Brand New Day' ude nu – her er den bedst og billigst

06 Oct 2026 |

Netflix indfører danske reklamer: Her er de store spørgsmål

06 Oct 2026 |

Paramount og Warner bliver til Skydance

05 Oct 2026 |

Titler fra Disney og Pixar kommer på Netflix

05 Oct 2026 |

Nvidia Shield udsolgt verden over men håbet lever

02 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i oktober

02 Oct 2026 |