Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon frigiver Prime Video app til Apple Mac - FlatpanelsDK

Amazon frigiver Prime Video app til Apple Mac

16 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Den nye Amazon Prime Video app til Mac giver adgang til kataloget af film og serier. Appen understøtter AirPlay, Picture-in-Picture, download og andre funktioner.

Amazon på Apple Mac

Det er en 'rigtig' (native) macOS app, som kan downloades fra app-butikken. Den kører på både Intel-baserede systemer og Apple Silicon-baserede M1 systemer med macOS Big Sur eller nyere. Brugere i Danmark får adgang til det katalog af film og serier, der medfølger i et Amazon Prime Video-abonnement. I andre regioner giver appen desuden adgang til køb og leje af nye film – i stil med Apple TV appen – med betaling vha. enten en Amazon-konto eller Apples in-app-system. Det vides ikke, hvornår Amazon åbner sin filmbutik i Danmark.

Amazon macOS

Amazon Prime Video til macOS

Appen understøtter AirPlay, download til offline-visning, Picture-in-Picture (baseret på macOS's PiP) og Amazons X-Ray-funktion til at få mere information om filmen, karakterer mv. Der fremgår 'UHD' af filmsiderne, men vi får maksimalt 1080p HD igennem på en 2019 Intel-baseret 5K iMac. Amazon Prime Video fandtes allerede på andre populære platforme såsom Android TV, Apple TV, Smart TV og spilkonsoller. Appen kan hentes nu på Mac App Store.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |