Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSkyworth W82 er verdens første transformerbare OLED TV - FlatpanelsDK

Skyworth W82 er verdens første transformerbare OLED TV

12 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Kinesiske Skyworth har fået en CES 2022 Innovation Award for sit W82, som er "verdens første masseproducerede transformerbare OLED TV", der skifter fra flad til buet ved tryk på en knap.

Transformer

Forud for CES-messen januar har Consumer Technology Association (CTA) annonceret vinderne af deres årlige innovationspris, der hædrer nyskabende design og teknik indenfor forbrugerelektronik. Skyworth anvender LG Displays 65-tommer 120Hz 4K OLED TV-panel, som er bøjeligt, og har udviklet sit eget modul, der gør W82 i stand til at skifte form fra flad til buet. - "Skyworth W82 er verdens første masseproducerede transformerbare OLED TV. Udstyret med en fleksibel 4K 120 Hz OLED-skærm, giver den brugeren mulighed for at justere skærmens krumning op til 1000R. Med et enkelt tryk på fjernbetjeningen forvandles skærmen til at blive flad eller buet, hvilket gør den perfekt til hjemmeunderholdning, uanset om du vil se film eller spille spil," lød det fra CTA.

Transformable OLED TV

Et masseproduceret produkt

Det er ikke første gang, at Skyworth har fremvist eller annonceret vilde OLED TV koncepter. På CES 2020 annoncerede selskabet et 'wallpaper' OLED TV, som dog aldrig kom på markedet. Efter CES 2021 blev Skyworth tvunget til at undskylde overfor LG Electronics for at have præsenteret LGs sammenrullelige OLED TV som sit eget produkt. Skyworth insisterer på, at W82 er et masseproduceret produkt, men vi er ikke helt overbeviste om fordelene. Hvorfor ville en bruger vælge at gøre det buet?

Transformable OLED TV

- "Vi er beærede over at blive anerkendt som en af de bedste i to konkurrenceprægede produktkategorier i CES 2022 Innovation Awards. Vi er ekstremt stolte af Skyworth W82 og vores produktdesign- og ingeniørteam for deres udforskende ånd, vedholdenhed og stræben efter at skabe dette teknologisk avancerede produkt. Vi vil fortsat være en drivkraft for innovation i TV-branchen," sagde Tony Wang, formand for Skyworth TV. CES 2022 afholdes den 5-8. januar 2022 i Las Vegas.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |