Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix lancerer sin spiltjeneste i Danmark - FlatpanelsDK

Netflix lancerer sin spiltjeneste i Danmark

03 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Netflix Games, som foldes ind i Netflix appen, lanceres nu for alle abonnementer verden over. De første spil virker på Android, og iOS support følger senere. Men hvad med TV og konsoller?

Netflix Games

Netflix havde allerede kommenteret på planerne for at udvide til gaming, og fra denne uge er spil officielt en del af dit Netflix-abonnement. - "Vi elsker spil, uanset om det er fysiske spil (Floor is Lava), strategispil (The Circle) eller farlige spil som Squid Game. Og vi elsker at underholde vores medlemmer. Derfor er vi rigtig glade for at kunne præsentere Netflix Games til mobilen. Fra i dag kan medlemmer over hele verden spille fem mobilspil på en enhed efter eget valg: Stranger Things: 1984, Stranger Things 3: Spillet, Shooting Hoops, Card Blast og Teeter Up," sagde Mike Verdu, VP of Game Development, Netflix. Selskabet karakteriserer sine første fem spil som 'mobilspil' og de kan på nuværende tidspunkt udelukkende downloades og spilles på Android-telefoner og tablets. Der er "ingen reklamer, ingen ekstra gebyrer og ingen køb i appen". - "Netflix-spil begynder at rulle ud i Netflix mobilappen. Først på Android – iOS er på vej," bekræfter Netflix. Netflix kommenterer ikke på planerne for TV-support, men det er værd at bemærke, at de færreste Smart TV kan afvikle semi-avancerede mobilspil lokalt i hardware. Den typiske systemchip i et Smart TV er ikke optimeret til spil og har meget begrænset lagerplads. Mere kraftfulde enheder som Apple TV og Nvidia Shield kan godt håndtere opgaven. Læs også: Netflix's spilsatsning kan føre til nye kampe med platformsejere Hvad så med konsoller? Netflix's mobilspil er udviklet til ARM-baseret processor-arkitektur, hvorfor de ikke uden videre kan afvikles på spilkonsoller som PlayStation og Xbox. De kan godt afvikles på Nintendo Switch – hvis Nintendo er åben for idéen. En alternativ rute for Netflix kunne være spilstreaming.

Netflix Games

Næste skridt

Netflix har bekræftet, at de udvikler et spil baseret på Squid Game-serien. De har desuden opkøbt Night Studio, som er spiludvikleren bag Oxenfree. - "Vi ønsker at udvikle et spilbibliotek med noget for enhver smag – uanset om du vil spille et spil, hvor du starter forfra hver gang, eller om du vil fordybe dig i en længere spiloplevelse, hvor du får mulighed for at dykke ned i din yndlingshistorie," sagde Mike Verdu. "Vi er i den tidlige fase med at udvikle denne alletiders spiloplevelse, og vi ser frem til at have dig med på rejsen."
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |