Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBilligere OLED TV produktion som følge af LG Displays nye Kina-fabrik - FlatpanelsDK

Billigere OLED TV produktion som følge af LG Displays nye Kina-fabrik

02 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

LG Displays produktionspris på et 48-tommer OLED-panel er 13-14% lavere på den nye fabrik i Kina ift. fabrikken i Sydkorea. 65-tommer forventes at nå lignende niveau, ifølge estimater.

Billigere OLED TV

Priserne på OLED TV er faldet mærkbart. Det kan tilskrives flere forhold, men en af de vigtige faktorer er LG Displays anden OLED TV fabrik, som åbnede i 2020 i Guangzhou, Kina. - "Ifølge DSCC var Guangzhou-fabrikkens produktionsomkostninger højere end Paju-fabrikkens produktionsomkostninger indtil 2020. Men LG Display sænkede de samlede omkostninger på Guangzhou-fabrikken ved at sænke afskrivningsudgifter, lønomkostninger, faste omkostninger og salgsadministrationsomkostninger. Især i tilfælde af 48-tommers produkter anslås deres produktionsomkostninger i Kina til at være 13 til 14 procent lavere end i Korea. DSCC forudsagde også, at 65-tommers produkter vil vise lignende priskonkurrenceevne," skriver BusinessKorea. Læs også: Tilbudsjagten: 55" OLED fra 6.333 kroner Kina-fabrikken gør brug af såkaldt MMG (multi-model glass) produktion, hvor forskellige størrelser af OLED-paneler kan udskæres fra samme 8.5G moderglas, hvilket reducerer omkostningerne. Fabrikken har desuden givet LG Display mulighed for at masseproducere 48- og 83-tommer paneler – og muligvis 97-tommer OLED fra næste år.

LG Display Guangzhou

LG Displays OLED-fabrik i Guangzhou, Kina. Foto: Selskabet

LG Display er leverandør af samtlige OLED-paneler til alle TV-mærker inklusiv LG Electronics, Philips, Panasonic og Sony. Selskabet har tidligere sagt, at Kina-fabrikken vil medføre "høj effektivitet og produktivitet, hvilket gør den mere fordelagtig til produktion af ekstra-store og 'value-added' OLED-paneler". Produktionen af OLED TV forventes at stige fra 4,4 millioner i 2020 til 7 millioner i 2021, ifølge analyseselskabet DSCC. - Kilde: DSCC via BusinessKorea

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |