Samsung introducerer HDR10+ Gaming med VRR, HDR auto-kalibrering
Samsung har afsløret deres alternativ til Dolby Vision gaming. HDR10+ Gaming, som lanceres i 2022, omfatter VRR, HDR auto-kalibrering og lav forsinkelse på tone-mapping.HDR10+ Gaming
På Samsung Developer Conference 2021 fortalte Samsung i detaljer, hvordan de har planer om at gøre HDR10+ relevant indenfor gaming på konsoller og i skyen (spilstreaming). - "Today, Samsung is introducing a new HDR10+ extension for video gaming," annoncerede Bonggil Bak, Principal Engineer for SW R&D Group, Samsung Electronics. HDR10+ Gaming bygger på tre søjler:
HDR10+ til gaming. Kilde: SDC21
HDR10+ med VRR
Selskabet forklarede, at HDR10+ til gaming vil understøtte VRR i op til 120Hz, altså variabel billedfrekvens så skærmen i realtid regulerer sin opdateringsfrekvens ift. spillets billedrate for mere flydende spilafvikling. Første TV og skærme med HDR10+ Gaming kommer i 2022. - "And this feature (VRR) is available from select HDR10+ gaming TVs and displays next year up to 120Hz," sagde Bonggil Bak. Det står ikke klart, om nuværende HDR10+ kompatible TV-modeller kan opdateres til HDR10+ Gaming. Du kan se, hvilke mærker (og modeller), der understøtter HDR10+ i TV-databasen. HDR10+ Gaming understøtter variabel billedfrekvens. Kilde: SDC21
Automatisk HDR-kalibrering
Hvad angår 'Automated HDR Calibration', så er det Flatpanels' opfattelse, at denne funktion er baseret på HGiG (HDR Gaming Interest Group), hvori Samsung er et officielt medlem. - "During the handshaking, a display provides its panel properties to the game's HDR10+ processing block. On receiving the physical attributes from the display the game automatically performs its HDR10+ video output optimization for the given display without the user having to do it manually," forklarer Bonggil Bak. "This process is not only convenient but also very effectively preserves the original creative intent of the game creators." Sony er ligeledes gået i gang med at udrulle HGiG-support på visse TV-modeller – og snart PlayStation 5. HDR10+ vil sandsynligvis bruge HGiG til automatisk HDR-kalibrering. Kilde: SDC21
Lav forsinkelse på HDR10+
Den sidste funktion under HDR10+ Gaming er 'Low Latency Source Tone Mappings', som er et tiltag, der skal forhindre forsinkelse på gaming-signalet, når tone-mapping (lys/farve-justering) foretages i HDR10+. - "One of the goals when we designed the HDR10+ Gaming extension was to make the extra latency zero, so both for the cloud scenarios and local game machine scenarios we separately developed zero latency architectures for our HDR10+ Gaming tone-mapping processes." HDR10+ Gamings tone-mapping vil ikke tilføre forsinkelse, siger Samsung. Kilde: SDC21