Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV opruster på nyheder og live-tv - FlatpanelsDK

DRTV opruster på nyheder og live-tv

05 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Som del af DR's digitale omstilling vil man opruste på live-nyheder og andre live-genrer på DRTV. I modsætning til flow-tv, vil nyheder på DRTV blive opdateret løbende.

Nyheder på DRTV

DR præsenterede i går en stor plan, som skal sætte fart på overgangen fra flow-tv til streaming. I dag er DR blevet mere konkrete om, hvad det betyder for DRTV og live-nyheder, som er en stor del af danskernes hverdag hos public service-udbyderen. Oprustningen af nyheder kommer til at indgå som en væsentlig del af fremtidens DRTV, der skal stå i modsætning til udenlandske streamingtjenester. - "DRTV befinder sig i en ekstrem konkurrence fra udenlandske streamingtjenester, tjenester som er kendetegnet ved at være domineret af udenlandsk fiktion. DRTV skal have et unikt brugerløfte og adskille sig i markedet både på indholdsprofil, men også tilstedeværelse i nuet," fortæller Peter Rosberg, publiceringschef i DR. "På DRTV skal man føle, man tjekker ind i virkeligheden – ikke ud af den. Her er den nye live-position og oprustningen af nyheder på DRTV helt central for at gøre DRTV til en levende tjeneste, der skaber puls og fællesskab,"

DRTV

DRTV kan ses på blandt andet Apple TV, Android TV, Smart TV, mobil, tablet og PC. Foto: Uffe Weng

Det er ambitionen, at danskere i alle aldre i fremtiden søger mod streamingtjenesten DRTV, når de vil have tv-nyheder. Både lokale, nationale og globale nyheder. - "DR skal have et nyhedstilbud, der betyder lige så meget for morgendagens streamere som for gårsdagens flowseere. TV-Avisen har altid været et fast anker på DR, og det er vigtigt fortsat at have den samme betydning for danskerne i en digital tid. Det betyder blandt andet, at man altid skal mødes af de vigtigste nyheder på DRTV, når de udspiller sig enten lokalt, nationalt eller globalt, og DR vil også være mere til stede live ved både større og mindre begivenheder. I modsætning til nyheder på flow så bliver nyheder på DRTV opdateret løbende, så brugerne kan se det, når det passer dem," siger Peter Rosberg. DRTV skal desuden styrkes på andre genrer, som ses live eller som giver anledning til samsening, herunder større begivenheder, drama og fyrtårnssatsninger, lyder det. Der vil også fortsat være programformater med fokus på perspektiv og dybde, men de vil blive justeret til at passe til streaming-formatet. Der er ikke fremlagt en tidsplan, men de nye tiltag på DRTV vil blive synlige for danskere i den kommende tid.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |