Den seneste opdatering til den populære medieafspiller-app, Infuse, åbner for rumlig lyd – Spatial Audio – til dit filmbibliotek på Apple TV 4K og iOS-enheder.
Rumlig lyd i film
I sidste uge udvidede Apple deres Spatial Audio til Apple TV 4K med frigivelsen af tvOS 15. Med AirPods Max eller Pro får man fordybende surroundlyd fra film plus dynamisk sporing af hovedbevægelser. Spatial Audio virker med 5.1, 7.1 og Dolby Atmos-kilder, og effekten kan være ganske imponerende som diskuteret i vores test af Apple TV 4K 2021.
Til at starte med understøttes det dog kun af en håndfuld apps såsom Apple TV app, Disney+ HBO Max og Netflix. Nu kan Infuse føjes til listen over kompatible apps.
- "Nu, i iOS/tvOS 15, kan Infuse levere spatial audio mens du afspiller video med AirPods Pro-eller AirPods Max-hovedtelefoner," lød det fra selskabet. "Rumlig lyd med dynamisk hovedsporing giver biograf-lignende lyd, som omringer dig fra den film eller video, du ser, så det lyder som om, at lyden kommer fra omgivelserne omkring dig. Lydfeltet forbliver knyttet til enheden, og stemmer kommer fra skuespilleren eller handlingen på skærmen."

Infuse 7.2 åbner for Spatial Audio på Apple TV 4K og iOS-enheder. Foto: Flatpanels
Det giver brugere mulighed for at se deres lokalt lagrede film med forbedret lyd i AirPods-hovedtelefoner. Vores indledende test viser, at det virker med AAC 5.1, Dolby Digital 5.1 og DTS 5.1. Det er dog uklart om Dolby Atmos i Infuse kommer videre til Spatial Audio-systemet idet rapporteringsfunktionen kun nævner 'multichannel'.
Den konkurrerende medieafspiller-app Plex understøtter Spatial Audio, hvis man aktiverer den gamle videoafspiller under indstillinger. Det samme gælder FE File Explorer, om end DTS 5.1 ikke virker.
Herudover har Infuse 7.2 nye funktioner til styring af videoafspilning på iOS-enheder. Opdateringen er tilgængelig nu.
Infuse 7.2 – udgivelsesnoter
NEW
- Spatial audio
- New playback overlay and controls (iOS)
- Quick access to audio tracks and subtitles (iOS)
- Double-tap gestures for FF/RW (iOS)
IMPROVED
- Improvements for iOS 15 / tvOS 15
- Better handling of language fallbacks for missing movie & TV show translations
- Improved playback with AirPods
- Improved responsiveness when adding large series to playlists
FIXED
- Fixed crashes during audio track selection in iTunes movies
- Fixed crashes during background thumbnail fetching
- Resolved crash related to iCloud Sync
- Other minor improvements and fixes |
Flatpanels