Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDTS:X lydsupport på vej til TV-skærme fra flere mærker - FlatpanelsDK

DTS:X lydsupport på vej til TV-skærme fra flere mærker

28 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

DTS:X til TV-skærme vil kunne håndtere alle typer af DTS-lyd. Løsningen udrulles inden længe i TV-skærme produceret af Vestel, som er Europas største OEM-producent.

DTS:X til TV-skærme

I 2019 annoncerede MediaTek og DTS et samarbejde om at åbne for DTS:X lydsupport i MediaTek-drevne TV-skærme, herunder mange Android TV. Det forventede startskud blev sat til slutningen af 2019 eller 2020, men der skete ikke rigtig mere. Et nyt samarbejde med Vestel kan derfor blive det officielle startskud for DTS:X lydsupport i TV-skærme. Vestel er, eller har været, OEM-producent for lavpris- og mellemklasse-TV fra mærker som Finlux, Grundig, Hitachi, JVC, Panasonic, Polaroid, Sanyo, Strong, Toshiba og Thomson. - "At bringe DTS:X til et mainstream TV-publikum gennem vores samarbejde med Vestel er et skelsættende øjeblik for fordybende TV-lyd i Europa," proklamerer Gabriel Cosgrave, general manager, EMEA, Xperi. "Flere millioner forbrugere får nu mulighed for at opleve fuldstændig fordybende lyd direkte fra deres TV, hvilket betyder, at deres hjemmeunderholdningsoplevelse virkelig kan vækkes til live." - "Vi er stolte over at være en af de første europæiske TV-producenter certificeret til DTS:X," siger Baris Altinkaya, produktansvarlig hos Vestel. DTS:X til TV-skærme er en løsning, som implementeres i hardware på en single- eller dual-core systemchip. Løsningen er fuldt ud bagudkompatibel med alt eksisterende DTS-enkodet indhold, herunder DTS:X og DTS-HD Master Audio, forklarer selskabet. Et nyt tiltag bliver at åbne for DTS:X på streamingtjenester, hvilket løsningen også er klargjort til.
Selskabets egen beskrivelse: "Televisions featuring DTS:X are compatible with any DTS content connected to the TV from HDMI, USB and OTT streaming services. The solution includes a DTS:X transcoder capable of outputting DTS Digital Surround over S/PDIF and ARC (audio return channel) and can output a DTS:X lossless bitstream via eARC (enhanced audio return channel) to connected devices such as DTS:X-enabled A/V receivers or sound bars for a seamless DTS home entertainment experience. The DTS:X solution for TV is a must-have for the IMAX Enhanced program, and it has also been adopted in the Digital Video Broadcast (DVB) spec for Europe. DTS:X for TV is compatible with the DTS Virtual:X audio post-processing solution to deliver the best possible audio experience from immersive content played over a TV’s internal speakers."
DTS:X er et alternativ til Dolby Atmos, som har opbygget stærkt momentum over de seneste år. Xperi, som står bag DTS, gentager, at "DTS:X løsningen til TV er et 'must-have' for IMAX Enhanced" – noget som de også sagde tilbage i 2019. De fleste 'IMAX Enhanced'-certificerede TV-skærme understøtter i dag Dolby Atmos, men mangler DTS:X.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |