Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee bekræfter prisstigninger for 80% af tv-kunderne - FlatpanelsDK

YouSee bekræfter prisstigninger for 80% af tv-kunderne

23 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

Langt størstedelen af YouSees tv-kunder vil opleve prisstigninger på mellem 10 og 40 kr/md. næste år. Alle tv-løsninger bliver dyrere. Det bekræfter YouSee overfor B.T.

YouSee prisstigninger

Rygtet talte sandt. YouSees prisstigninger for antenneforeninger vil også ramme privatkunder fra årsskiftet. Omkring 80% af tv-kunderne vil få varsling om prisstigning på tv-pakken på mellem 10 og 40 kr/md. - "Vi kan bekræfte, at alle vores tv-løsninger vil stige i pris fra 1. januar 2022. Langt størstedelen af vores tv-kunder – omkring 80 procent – vil opleve prisstigninger på mellem 10 og 40 kroner," siger Christian Morgan, direktør for YouSee, til B.T. Antenneforeningerne er blevet orienteret om følgende, hvilket meget vel også kan gælde privatkunder:
  • YouSee Grundpakke stiger med 10 kr/md.
  • YouSee Mellempakke stiger med 40 kr/md.
  • YouSee Fuldpakke stiger med 40 kr/md. Prisstigningerne slår igennem per 1. januar 2022. Selskabet har lidt over 1 million tv-kunder, ifølge seneste regnskab.

    Ændringer i tv-pakkerne

    De konkrete forhold, herunder kanalændringer i tv-pakkerne, udmeldes i løbet af oktober og november, hvor kunderne får et brev eller en email. Det bekræftes dog, at alle tv-pakker får nyt indhold fra 2022. TV 2 News rykkes til grundpakken. Det er igen de dyre sportsrettigheder, som er den primære årsag til prisstigningerne, oplyser YouSee, der tilføjer, at man arbejder på at slanke grundpakken. Selskabets streamingprodukt YouTv har allerede fjernet sportskanalen Xee fra grundpakken, men uden at det har nedbragt prisen. Rygtet vil vide, at YouSee desuden ændrer på Bland Selv så kanaler fremover får forskellige priser (antal point). Selskabet har endnu ikke kommenteret offentligt på planerne for YouSee Bland Selv og YouTv. - Kilde: B.T.

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

    29 Oct 2025 |

    Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

    28 Oct 2025 |

    Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

    28 Oct 2025 |

    Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

    28 Oct 2025 |

    Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

    27 Oct 2025 |

    Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

    27 Oct 2025 |