Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips OLED986 har '20% højere lysstyrke', anti-burn-in & B&W-højttaler - FlatpanelsDK

Philips OLED986 har '20% højere lysstyrke', anti-burn-in & B&W-højttaler

31 Aug 2021 | Rasmus Larsen |

Ud over OLED936, har Philips præsenteret OLED986. Begge flagskibe byder på seneste OLED-generation med "20% højere lysstyrke", anti-burn-in teknologi, HDMI 2.1 og B&W-højttalere.

Philips OLED936 & OLED986

Philips løftede for nylig sløret for det ene af sine high-end TV for 2021, modellen OLED936, og ved en præsentation i dag føjede selskabet OLED986 til modelprogrammet. Man brugte samme lejlighed til at gå i detaljer med billedsystemerne i de nye OLED TV. Philips sagde, at OLED936 og OLED986 begge er ustyret med seneste generation af OLED (kun 55 og 65 tommer) – en reference til LG Displays 2021 'Evo' OLED-panel. - "The new OLED+ sets also feature the latest high-performance OLED panels with a new Emission Layer and Micro Lens Array to offer a 20% improvement in peak light output and improved viewing angles," lød det fra TP Vision, selskabet bag Philips TV i Europa.

Philips OLED986

Philips OLED986

Ligesom andre 2021 Philips OLED TV (og 9-serien fra 2020) er de nye 9-serier af OLED TV udstyret med Philips' anti-burn-in teknologi, som analyserer billedet i et gitter af 32400 zoner med henblik på at dæmpe lyset i statiske områder så det ikke er nødvendigt at dæmpe hele billedet. Det påvirker ikke forsinkelsen under spilbrug, sagde Philips' billedmand Danny Tack. - "Philips TV’s system removes the anti-burn problem for 95% of static images including logos and gaming content." Andre billedfunktioner, som kan fremhæves, er en dual-chip P5 Gen 5 videoprocesser, 4K-opløsning, HDMI 2.1 med 4K120, VRR og ALLM, input-forsinkelse på 4 ms (4ms fra platformen og 4ms fra skærmen), AMD FreeSync Premium, Nvidia G-Sync Compatible, multi-HDR support (HLG, HDR10 & HDR10+, HDR10+ Adaptive og Dolby Vision), Calman Ready (klar ved lancering) samt 120Hz BFI (kan sættes til Off, Min, Mid eller Max).

Philips OLED986

Philips OLED986

Ambilight, naturligvis

Begge nye TV byder også på puljen af funktioner, som findes i de andre 2021-modeller, herunder Android 10, Chromecast, Filmmaker Mode, AV1 videodekodning og naturligvis Ambilight (4-sidet). Der findes et vægbeslag til både OLED936 og OLED986. Læs også: Oversigt: Philips 2021 TV Philips OLED986 har et 3.0-kanals Bowers & Wilkins lydsystem. Det understøtter HDMI eARC, Dolby Atmos og den trådløse DTS Play-Fi platform. - "In addition, the familiar Tweeter-on-Top technology, the audiophile quality OLED+986 now includes Bowers & Wilkins proprietary Continuum cones with both technologies also found in the companies iconic, flagship 800 Diamond Series speakers – the preferred choice of TP Vision’s partner Abbey Road Studios," forklarede selskabet. Priserne kendes ikke på nuværende tidspunkt, men skærmene forventes at lande i samme prisklasse som andre high-end 2021 OLED TV såsom LG G1, Sony A90J og Panasonic JZ2000. Philips fremhævede i den forbindelse, at deres "OLED TV salg steg 72% målt på volumen" i første halvår 2021 ift. første halvår 2020. Philips OLED936 bliver tilgængelig i Europa næste måned i 48, 55 og 65 tommer mens Philips OLED986 kun findes i 65 tommer. Den kommer i oktober.

Philips OLED936 & OLED986 – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |

Ny Max app findes til disse enheder – se også UHD-support

21 May 2024 |