TV 2 Play hæver igen prisen på sin sportspakke. Det skyldes "store ambitioner på sportsområdet", som bl.a. giver mere fodbold på sendefladen.
Anden prisstigning i år
Mens Discovery+ sænker prisen på sin sportspakke, trækker Viaplay og TV 2 Play i den anden retning med prisstigninger over flere omgange. Det sker som følge af opkøb i rettigheder.
TV 2 Play rykkede i 2020 sporten til en særskilt pakke, som blev 40 kr/md. dyrere. I januar 2021 steg prisen yderligere 10 kr/md. I oktober 2021 følger endnu en prisstigning. Det skriver Digitalt.tv.
Priserne vil fra oktober:
Favorit + Sport med reklamer stiger 10 kr. fra 159 til 169 kr./md.
Favorit + Sport uden reklamer stiger 10 kr. fra 189 til 199 kr/md.
Selskabet siger, at prisstigningen skyldes nye og forlængede sportsrettigheder.
- "Vi har store ambitioner på sportsområdet, hvor vi løbende køber nye og forlænger eksisterende sportsrettigheder. For fortsat at kunne vise sport i verdensklasse vil din pris for pakken ændre sig. Vi håber, du ser med, når vi igen sender topfodbold fra Serie A og byder velkommen til vores helt nye fodboldrettigheder, UEFA Europa League og UEFA Europa Conference League." skriver TV 2 i en email til kunderne.
TV 2 Play har desuden rettigheder til LaLiga, Tour de France, tennis, landsholdshåndbold, NBA-basketball og ekstremsport.
- Kilde: TV 2 via Digitalt.tv