Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalyse: Smart TV i over 50% af verdens husstande i 2026 - FlatpanelsDK

Analyse: Smart TV i over 50% af verdens husstande i 2026

10 Aug 2021 | Rasmus Larsen |

1,1 milliarder hjem, eller hvad der svarer til 51% af verdens husstande, forventes at eje et Smart TV i 2026. Det er en stigning fra 34% i dag, ifølge Strategy Analytics.

TV bliver til Smart TV

Videostreaming er allerede en boomende forretning, men den står til at blive endnu større indenfor få år i takt med, at millioner af husstande køber deres første Smart TV. - "Mere end 665 millioner hjem verden over ejede et Smart TV ved udgangen af 2020. Det svarer til 34% af de globale husstande, et tal der forventes at stige til 51% inden 2026, når Smart TV-ejerskabet når 1,1 milliarder hjem. Salget af Smart TV steg med 7,4% i 2020 til 186 millioner enheder, hvilket tegner sig for 79% af alle solgte fladskærms-TV," fremgår det i rapporten fra Strategy Analytics. I 2026 forventer analyseselskabet, at over 90% af de nordamerikanske husstande har et Smart TV, over 80% husstande i den vestlige del af Europa, over 60% i Central- og Latinamerika og over 50% globalt. Opgørelsen inkluderer ikke streamingbokse som Apple TV, Roku, PlayStation og Xbox.

Smart TV ownership

Samsung fører an

Af rapporten fremgår det videre, at Samsungs Tizen er den førende platform indenfor Smart TV, men at Android TV og Roku har "oplevet stærk fremgang i de seneste år". De fire førende Smart TV-platforme udgør nu 50% af salget, hvilket er en stigning fra 33% i 2015. - "Idet smart-funktionalitet ikke længere er et differentieringspunkt, men i stedet et afkrydsningsfelt, har producenter af Smart TV måttet vælge mellem vedligeholdelse af egen software og app-økosystem eller licensering af en softwareplatform fra tredjepartspart. Mens mange har besluttet at indgå partnerskab med f.eks. Googles Android TV og Roku for at undgå de løbende omkostninger ved at vedligeholde egen platform, går flere mærker, herunder Samsung, Vizio og LG, alene og søger at udnytte de hurtigt voksende reklamemuligheder i Connected TV," siger Edouard Bouffenie, Senior Analyst. - Kilde: Strategy Analytics

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |