Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa: Sluk af kabel-tv-net rammer ca. 50.000 husstande - FlatpanelsDK

Stofa: Sluk af kabel-tv-net rammer ca. 50.000 husstande

08 Jul 2021 | Rasmus Larsen |

Ud af Stofas i alt 300.000 kunder på coax, rammes ca. 50.000 husstande af nedlukningen af eget net. Stofa lover en flydende overgang til fiber, så kunder ikke risikerer at stå uden signal.

Fra coax til fiber

Stofa har varslet nedlukning af sit coax kabel-tv-net i eget forsyningsområde (Norlys). Nedlukning vil ramme ca. 50.000 husstande i Jylland; 15.000 husstande i 2022 og yderligere 35.000 husstande senest i september 2024. Det oplyser Stofas adm. direktør Sune Nabe Frederiksen til Flatpanels. Foruden eget net, leverer Stofa internet- og tv-signaler fortrinsvis til antenneforeninger, der selv ejer deres coax kabel-tv-net. Antenneforeningers kabel-tv via Stofa kører foreløbigt videre som hidtil, såfremt antenneforeningen beholder aftalen. Lukningen af eget coax-net vil således berøre knap 17% af Stofas alt 300.000 danske kunder på coax landet over. Det skyldes, at størstedelen af husstandene er tilknyttet netop en antenneforening, hvilket Stofa ser som et voksende marked. - "Vi tror på coax mange år frem. Når vi kigger mod 2030, så vil jeg faktisk tro, at vi til den tid har flere kunder på coax end vi har i dag," siger Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør hos Stofa, til Flatpanels, med henvisning til, at Stofa forventer at få flere antenneforeninger som kunder.

Norlys Stofa fiber

Stofas ejer, Norlys, er ved at udrulle fiber som erstatning for coax

50.000 husstande tages i hånden

Stofa lukker sit coax-net fordi man er ved at udrulle fiber-infrastuktur. Selskabet lægger vægt på, at man vil tage kunderne i hånden i overgangen. Det betyder konkret, at hver af de 50.000 husstande skal have opgraderet deres installation fra coax til fiber. Det kræver teknikerbesøg og overgangen er allerede i gang. Stofas ejer, Norlys, vil som udgangspunkt afholde alle udgifter til den tekniske opgradering til fiber, men der kan være særtilfælde pga. boligtype eller andre forhold, oplyses det. Med opgraderingen installeres en omformer (termineringsboks) med antenneudtag, så man – ligesom i dag – kan føre et antennekabel til sin set-top-boks eller sit TVs DVB-C tuner. Både før og efter opgraderingen vil de 50.000 berørte husstande kunne modtage udelukkende tv-kanaler fra Stofa eller vælge en mere interaktivt tv-oplevelse (filmleje, streaming mv.) med Stofas tv-boks. Der er ikke planlagt prisregulering på tv-pakken i forbindelse med konverteringen.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |