Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV hæver streaming-kvalitet på live-tv, løser spoling i Apple TV app - FlatpanelsDK

DRTV hæver streaming-kvalitet på live-tv, løser spoling i Apple TV app

16 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

Det er igen muligt at spole i DR's indhold på Apple TV uden besvær. Og hvis du synes, at DR ser lidt bedre ud i disse fodboldtider, så er det fordi streamingkvaliteten er blevet opgraderet.

Spoling virker igen

Siden relancering af DRTV i slut 2019 har et vedvarende klagepunkt blandt danskere været DRs egen videoafspiller, som gjorde spoling til en frustrerende oplevelse. Helt galt blev det med 'scrubbing' på den nye fjernbetjening til Apple TV. DR har nu udskiftet egen videoafspiller med Apples afspiller i tvOS. Det gælder arkivdelen, hvor funktionalitet som 'se næste afsnit' også stadig virker efter ændringen. På live-kanaler bruges den gamle afspiller fortsat, men her er spoling ikke aktiveret, så det er uden betydning. - "På Apple TV er on demand-afspilleren i DRTV blevet udskiftet. Det betyder, det er blevet lettere at spole i on demand-programmer, og at spolefunktionen har ændret udseende. Vi har også gjort appen mere stabil," oplyser DR. HBO Max har ligeledes måtte sande, at brugerne ikke accepterer en dårlig brugeroplevelse. En uge efter HBO appen i USA blev opdateret med egen videoafspiller, måtte HBO undskylde overfor brugerne og frigive endnu en opdatering for at genindsætte tvOS-afspilleren.

DRTV EM

DRTV har hævet sin streaming-kvalitet forud for fodbold-EM

Bedre streaming-kvalitet

Har du set fodbold-EM, så har du måske også lagt mærke til, at billedet står lidt klarere end normalt. Forud for slutrunden har DR hævet sin streamingkvalitet på live-tv fra 720p50 til 1080p50, altså 1080p opløsning i 50 billeder per sekund. Samtidig er bitraten, der afgører hvor hårdt signalet er komprimeret, blevet hævet fra 5,5 Mb/s til 8 Mb/s. Det gælder både DR1 og DR2. Lyden er fortsat i stereo. - "DRTV er en aktuel og levende dansk streamingtjeneste, og ved at skrue op for billedkvaliteten på alle DRTV’s liveprogrammer får seerne en endnu mere livlig EM-oplevelse. Fuld HD gør, at man ser bolden og spillernes bevægelser tydeligere, da billedet bliver mere detaljeret og løftes fra 25 til 50 billeder pr. sekund. Samme livlige sportsoplevelse kan man også se frem til, når vi skal se OL i Tokyo," siger Troels Hauch Tornmark, product manager på DRTV. Opdatering: DR tilføjer, at det "også muligt at se fuld HD på din tablet eller på din computer i fuldskærmsvisning". Læs også: Oversigt: Billed/lydkvalitet på streamingtjenester
DRTV 1080p
Det står ikke klart, om 1080p50 signalet kommer igennem på alle TV-platforme. Flatpanels har foreløbigt kunnet bekræfte, at det er tilfældet på DRTV til Apple TV. Målingen kan ses til højre. Under fodbold-EM 2021 streamer Viaplay i op til 4K-opløsning. DR blev ikke klar, men produktchef for DRTV, Troels Hauch Tornmark, siger til Flatpanels, at "vi er på vej med 4K i nær fremtid".

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Er RGB LED en trussel mod OLED? Hvordan LG Display vil avancere OLED

05 Jan 2026 |

Hisense afslører next-gen 'RGB MiniLED evo' og 'RGBY MicroLED' teknologi

05 Jan 2026 |

Xbox Game Pass kommer til Google TV i år, ifølge TCL

05 Jan 2026 |

TCL bruger 'SQD-miniLED' i sit 2026-flagskib – ikke RGB LED

05 Jan 2026 |

Asus introducerer micro-OLED gaming-briller: 'En 171" 240Hz virtuel skærm'

05 Jan 2026 |

Avis: Netflix vil give nye Warner-film 17 dage eksklusivt i biografen

05 Jan 2026 |