Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG går ud med 5 års garanti på nyt OLED TV-panel i USA - FlatpanelsDK

LG går ud med 5 års garanti på nyt OLED TV-panel i USA

14 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

LG forsøger i USA at berolige kunder om langtidsholdbarheden i OLED TV ved at give 5 års garanti på det nye "Evo"-panel i G1-modellen. Men dækker den burn-in?
Ordlyden i det andetsidste afsnit er præciseret.

5 års garanti på OLED

Der findes eksempler på fastbrænding, eller burn-in, på OLED, ligesom der findes eksempler blandt andre typer skærmteknologi. Det har konkurrenter udnyttet i marketing-øjemed, men nu svarer LG igen. I USA har den sydkoreanske producent udvidet garantien på OLED-panelet i G1-serien til 5 år. G1 er første TV med et såkaldt "Evo"-panel, altså en evolution ift. tidligere. - "Limited panel warranty applies to panel failure on LG G1 OLED TVs due to a defect in materials or workmanship under normal and proper use during the warranty period. Terms and conditions apply," annoncerede LG USA.

LG G1 Evo

LG G1 er første model med et såkaldt 'Evo' OLED-panel

Ingen steder i udmeldingen eller vilkårene finder man en direkte reference til ordet "burn-in" – "defect in materials" er det nærmeste man kommer. På Flatpanels' opfølgende spørgsmål mht. burn-in svarer LG USA følgende: - "LG’s 5 year limited warranty program is in line with the company’s consistent communication regarding the low risk of image retention on LG OLED TVs, when used in normal viewing conditions. OLED is a self-emissive technology which brings many significant benefits to image quality and performance. As with any self-emitting display, OLED TVs may experience temporary image retention under certain conditions, but permanent image retention, or burn-in, is rare under normal viewing conditions. Image retention is not a product defect." Foreløbigt gælder garantien kun i USA. LGs initiativ kan være en måde at sætte spot på de effektivitetsforbedringer, der findes i det nye 'Evo' OLED-panel og deraf muligvis en nedbragt risiko for burn-in. Selskabet vil dog ikke sort på hvidt be- eller afkræfte, om garantien dækker netop burn-in. Flatpanels har bedt LG i Norden om en kommentar, men vi har i skrivende stund ikke hørt tilbage. Vi vender tilbage, såfremt vi får konkret information. - Kilde: LG USA, garanti-vilkår
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |