Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEskalerende konflikt holder Disneys 'Cruella' ude af biografsalene - FlatpanelsDK

Eskalerende konflikt holder Disneys 'Cruella' ude af biografsalene

28 May 2021 | Rasmus Larsen |

Det er i dag, at Disneys næste storfilm, Cruella, har premiere. Den eskalerende konflikt mellem biografer og streamingtjenester holder dog filmen ude af danske biografsale.

Cruella på Disney+

Filmen om Cruella de Vil er den seneste modernisering i rækken fra Disney; en satsning som allerede har givet os nye udgaver af Aladdin, Skønheden og Udyret og andre klassikere. Det er film, som typisk trækker danskere i hobetal i biograferne. Den eskalerende konflikt mellem biografer og streamingtjenester holder dog Cruella ude af næsten samtlige danske biografsale. Filmen er kun på plakaten i Løgstør, Birkerød og Østerbro, ifølge billetportalen ebillet.dk. Det er biografernes valg for Disney gør det klart, at filmen er tiltænkt simultan-premiere, altså samtidig premiere i biografer og på streamingtjenesten Disney+, hvor den koster 179 kr. for Premier Access i 4K HDR og Dolby Atmos. Det kommer oveni den månedlige abonnementspris. - "Se den med Premier Access og dit abonnement på Disney+ til 79,00 kr./måned, samtidig med at den vises i biograferne, og inden den bliver tilgængelig for alle abonnenter på Disney+ på et senere tidspunkt (27. august, red)," oplyser Disney.

Cruella

Cruella kan fra i dag streames på Disney+

Handler om eksklusivitet

Forinden Cruella har danske biografkæder sagt nej tak til blockbustere som Godzilla vs. Kong fra Warner Bros og Oscarvinderen Nomadland fra Disney. Brancheforeningen Danske Biografer har afvist, at der er tale om en koordineret indsats mod Warner og Disney. Parterne insisterer på, at konflikten i stedet handler om prisen på filmleje, når eksklusivperioden reduceres eller helt fjernes. Eksklusivperioden i danske biografer har typisk varet 122 dage. - "Vi har betalt en filmleje, der hang sammen med den periode, vi havde filmene alene. Når det vindue sænkes, skal vi have en lavere filmleje. [..] Der er nogle af distributørerne, der prøver at rykke på de kommercielle betingelser, og det vil vi kun være med til, hvis det er ordentligt for os," sagde Asger Flygare Bech-Thomsen, direktør for Nordisk Film Biografer, til Politiken tidligere på ugen. Se også: Tema: Biografer vs. streaming Han får opbakning fra brancheforeningen, som betegner de store blockbustere, der pt. holdes ude af biograferne, som "tv-film". - "Biografer vil ikke vise TV-film," skriver Lars Werge, direktør for brancheforeningen Danske Biografer, i et indlæg. Danske biografkæder har også afvist næste Marvel-film Black Widow, som får simultan-premiere den 9. juli. Få overblik over, hvornår nye film får premiere i stuen i Streaming-kalenderen.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |