Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonC More: Vi overvejer det rette prisniveau - FlatpanelsDK

C More: Vi overvejer det rette prisniveau

14 Apr 2021 | Per Fanefjord Laursen |

C More satser på, at programporteføljen kan dyste med de tunge drenge på markedet, og lover at abonnementsprisen holder sig i ro. Krimier er et af fokusområderne.

Et nyt konkurrencefelt

Den Telia-ejede streamingtjeneste, C More, ligger reelt i ”krig” med alle de større streamingtjenester på det danske marked, vurderer den danske chef, Jens Melholt Andreasen. Målt på film, serier og børneindhold er Netflix, Disney+, HBO, Viaplay og Paramount+ de direkte konkurrenter.
Jens Melholt Andreasen
Jens Melholt Andreasen, Head of C More OTT
Han fremhæver, at C Mores samlede udvalg af specielt britisk og nordisk krimi skal sikre kant til konkurrenterne, tilgang af danske abonnenter – og modarbejde stigende 'churn' (kundefald). - "Det gælder f.eks. titler som Maria Wern, Jægerne, Beck, Broen, Bloodlands og Gangs of London. Vi har via analyser set, at der er stort potentiale i den genre, og når disse krimier vises på flow-tv, så er der altid gode seertal. Udover krimi så styrker vi også vores indhold i andre genrer, så vi står stærkt i konkurrencen," siger Jens Melholt Andreasen, hvis officielle titel er Head of C More OTT, Flatpanels. Streamingtjenesten C More – oprindelig Canal+ – blev i december 2019 del af Nordens største telekoncern, da Telia opkøbte mediekoncernen Bonniers TV- og streamingforretning, der udover C More inkluderer TV4-gruppen og MTV.

Det perfekte prispunkt studeres

Hvilke ambitioner har du for antal C More abonnenter i 2021 og fem år frem? - "Vi har store ambitioner, både via vores egen OTT tjeneste, men også klart igennem partnerskaber," siger Jens Melholt Andreasen. Kan du antyde antal danske abonnenter i dag? - "Nej desværre, C More er del af Telia og der gælder restriktive regler for kommunikation af brugere." Hvorledes vil C More i 2021 placere sig rent prismæssigt ift. nærmeste konkurrenter? - "Lige nu ser vi ikke ind i en prisstigning, og vi følger udviklingen på markedet nøje for at se, hvad det perfekte prispunkt er."

Bedre funktionalitet er målet

Jens Melholt Andreasen erkender, at C More tidligere har haft udfordringer med platformens funktionalitet, men der er blevet arbejdet hårdt på at sikre det nuværende niveau, siger han. Fokus er, at C More skal være mere inspirerende og engagerende som streamingservice. Udover at vinde abonnenter har C More chefen også blikket rettet mod nye partnerskaber, der skal sikre fremdrift i Danmark og Norden: - "Partnerskaber spiller en stor rolle for C More i Danmark. Vi har gode relationer til Nuuday, Allente, Norlys, Waoo og Altibox via samarbejde som går mange år tilbage. Og seneste partnerskab er med Coop, hvor C More er del af Coop Prime Madkonto. Vi vil meget gerne i gang med flere partnerskaber, som sikrer at endnu flere får øjnene op for C More og glæde af vores fremragende indhold." Streamingtjenesten er også i dag direkte tilgængelig som app på Android TV, Apple TV, Chromecast, Samsung Smart TV og PC.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |