Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTelias tv-pakker stiger med op til 70 kr/md. - FlatpanelsDK

Telias tv-pakker stiger med op til 70 kr/md.

24 Mar 2021 | Rasmus Larsen |

Kunder hos Telia TV står foran markante prisstigninger i de kommende måneder. Den største tv-pakke stiger med 70 kr/md. og de mindre pakker stiger begge med 50 kr/md.

Massive prisstigninger

Telia TV har varslet nye priser på alle sine tre tv-pakker. Der er tale om massive prisstigninger på op til 70 kr/md. eller op til 50% i relative termer. Telias mindste tv-pakke (4ONE) stiger 50 kr/md. fra 99 til 149 kr/md. Mellempakken (4MORE) stiger 50 kr/md. fra 249 til 299 kr/md. Den største pakke (4ALL) stiger 70 kr/md. fra 329 og 399 kr/md. - "Vi har ikke justeret priserne i flere år og i den periode har vi oplevet stigende priser fra rettighedshaverne," siger Mads Houe, pressechef hos Telia, til Flatpanels Læs også: Viaplays sportspakke stiger med svimlende 110 kr/md. Dermed følger Telia efter andre tv-distributører, som har hævet priserne på tv-pakker markant i senere år. Flere streamingtjenester er ligeledes begyndt at hæve prisniveauet mærkbart.

App til Android TV

Det oplyses overfor Flatpanels, at prisstigninger gælder alle kunder uanset om signalet modtages via Telias tv-boks eller en app. Hvad angår app-delen, så arbejder Telia på at understøtte flere platforme. - "Vi investerer i at udvikle produktet med en app til Smart TV" siger Mads Houe og tilføjer, at det til at starte med gælder Android TV, forhåbentlig henover sommeren. Telia oplyser, at de nye, højere priser vil gælde for størstedelen af kunderne per 1. maj 2021, men for visse kunder slår de først igennem til sommer. Der ændres ikke i kanaludbuddet.

Telia TV fra maj 2021

Følgende priser gælder fra 1. maj 2021. - Telia 4ONE stiger 50 kr/md. fra 99 til 149 kr/md. - Telia 4MORE stiger 50 kr/md. fra 249 til 299 kr/md. - Telia 4ALL stiger 70 kr/md. fra 329 og 399 kr/md.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |