Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBang & Olufsens nye chefdesigner har fortid hos Apple - FlatpanelsDK

Bang & Olufsens nye chefdesigner har fortid hos Apple

11 Mar 2021 | Rasmus Larsen |

B&O har fået ny chefdesigner, som skal forme virksomhedens fremtidige designsprog. Miklu Silvanto kommer med erfaring fra Apple, hvor han arbejdede under Jony Ive.

Ny mand i spidsen

Finske Miklu Silvanto bliver fra den 15. marts ansvarlig for at drive Bang & Olufsens designteam og "skabe den næste generation af ikoniske Bang & Olufsen-produkter". Han skal rapportere til adm. direktør Kristian Teär.
Miklu Silvanto
Miklu Silvanto. Foto: B&O
Miklu Silvanto har en fortid hos Apple, AirBnB og Gemic. Hos Apple var han i 8 år, i perioden 2011 til 2019, en del af det tætknyttede team under Jony Ive. Han har således været involveret i design af mange velkendte Apple-produkter. - "Miklu har omfattende erfaring med at lede teknologi- og designteams, og skabe fremragende kundeoplevelser inden for både produkter og services. Samtidig deler han vores værdier, innovationsfokus og ambition om at skabe produkter, som vores kunder kan forelske sig i," siger adm. direktør Kristian Teär. Han skal arbejde på B&O's danske kontor i Lyngby, København i rollen som Chief Design Officer. Selskabet vil fortsat samarbejde med eksterne designere. - "Bang & Olufsen har været pionerer inden for teknologi og design i næsten et århundrede, og den kombination er unik. Jeg husker stadig min første oplevelse med et B&O-produkt, fra da jeg var barn, og jeg er både begejstret og ydmyg over at blive en del af denne ikoniske virksomhed," siger Miklu Silvanto. "Jeg håber, at jeg sammen med teamet, kan bruge mine kompetencer til at forbedre hele kundeoplevelsen og skabe fremtidens produkter og services – med respekt for Bang & Olufsens arv og stærke skandinaviske designtradition."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney+ nedgraderer igen sin billedkvalitet i Danmark

17 Jun 2026 |

Apple TV appen er landet på Philips TV med Titan OS

17 Jun 2026 |

Prime Video har fra i dag reklamepauser i Danmark: Hvad du bør vide

17 Jun 2026 |

Danmark får sin første LED-biografskærm næste måned

16 Jun 2026 |

Første HDMI 2.2 produkter forventes klar i 2027 – også TV-skærme?

16 Jun 2026 |

Fox køber TV-platformen Roku i handel til 140 mia. kroner

16 Jun 2026 |