Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony bekræfter udvikling af 'næste generations VR-system' til PS5 - FlatpanelsDK

Sony bekræfter udvikling af 'næste generations VR-system' til PS5

24 Feb 2021 | Rasmus Larsen |

Sony er i gang med at udvikle et "næste-generations VR-system" til PS5. Det vil have bedre opløsning og synsfelt, en ny VR-controller med 'DualSense' haptik, kun én ledning mm.

PlayStation VR til PS5

Sony lancerede i 2016 PlayStation VR til PlayStation 4. Det er et velfungerende produkt, som dog har åbenlyse begrænsninger, hvoraf flere relaterer sig til manglende muskler i PS4. Der har senest været spekuleret i, hvorvidt Sony fortsætter med VR på PlayStation 5 eftersom flere selskaber, herunder Microsoft Xbox, har droppet deres planer for spil i virtual reality. Sonys udmelding maner disse spekulationer i jorden. I en pressemeddelelse melder selskabet ud, at man er i gang med at udvikle næste generation af virtual reality til PlayStation 5.

PS VR

Sonys PlayStation VR fra 2016

- "I dag er jeg glad for at kunne fortælle, at vores næste generations VR-system kommer til PlayStation 5, hvilket muliggør den ultimative underholdningsoplevelse med dramatiske fremskridt i ydeevne og interaktivitet," sagde Hideaki Nishino, SVP for produktplanlægning, Sony PlayStation. "Vi tager det, som vi har lært siden lanceringen af PS VR på PS4, og udvikler et næste generations VR-system, der forbedrer alt fra opløsning og synsfelt til sporing og input. Det forbinder til PS5 med én enkelt ledning for at forenkle opsætning og forbedre brugervenlighed, samtidig med, at det giver en visuel oplevelse af høj kvalitet. En af de innovationer, vi er begejstrede for, er vores nye VR-controller, som vil inkorporere nogle af de vigtigste funktioner i den trådløse DualSense-controller, sammen med fokus på god ergonomi." Alt dette vil i kombination give "en endnu større følelse af tilstedeværelse" for mere fordybende spiloplevelser, ifølge selskabet. Sony siger, at der stadig er en del udvikling i gang, hvorfor systemet ikke lanceres i 2021. Yderligere information vil blive frigivet tættere på lancering. - Kilde: Sony

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |