Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXiaomi introducerer 75" LCD TV med 4K, Android 10 & zone-styring - FlatpanelsDK

Xiaomi introducerer 75" LCD TV med 4K, Android 10 & zone-styring

09 Feb 2021 | Rasmus Larsen |

Xiaomi udvider sin portefølje af skærme med et større 75-tommer LCD TV. Det har 4K-opløsning og zone-styring. Det leveres også med Android 10 præinstalleret.

En udvidelse i TV-toppen

Foruden de eksisterende 4A og 4S modeller i mellemklassen, vil Xiaomi sælge en 75-tommer model i Europa og Danmark. Det såkaldte Mi TV Q1 har mere avanceret LCD-teknologi og 4K-opløsning. Selskabet fremhæver zone-styret LED med 192 lys-zoner, som kan løfte kontrasten. Quantum dots udvider palette af farver, som kan fremvises, og der er bred support af HDR-formater, herunder HDR10, HLG, HDR10+ og Dolby Vision.

Xiaomi Mi TV Q1

Xiaomi Mi TV Q1

Selskabet nævner også HDMI 2.1 funktionalitet i form af ALLM (Auto Low Latency Mode) til automatisk at sætte TV'et i spil-tilstand med en Xbox. Skærmen lader dog ikke til at supportere de nye konsollers 4K120 input via HDMI. Det er et Android TV, som leveres præinstalleret med Android 10. Fra app-butikken har man adgang til apps som DRTV, Netflix, Disney+ og TV 2 Play. Der er indbygget Chromecast, AV1-dekodning og Google Assistant.

Xiaomi Mi TV Q1

Xiaomi Mi TV Q1

Xiaomi trådte ind på det europæiske TV-marked i slutningen af 2019 og i Danmark i slutningen af 2020. Den gradvise udrulning af selskabets produkter sker via egen online-butik samt udvalgte butikspartnere. Xiaomi er, sammen med mærker som OnePlus og Huawei, del af anden bølge af kinesiske TV-mærker, som forsøger sig internationalt. 75-tommer Xiaomi Mi TV Q1 lanceres i Europa fra marts og lander forventeligt i Danmark tidligst i april, oplyser den nordiske afdeling til Flatpanels. Prisen i Europa bliver 1300 Euro. Den danske pris er endnu ikke meldt ud.

Xiaomi Mi TV Q1 - specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |