Apple TV3, som blev lanceret i 2012, mister i marts app-adgang til YouTube. Det vil fortsat være muligt at se YouTube via AirPlay fra en iOS- eller macOS-enhed.
YouTube på Apple TV3
I april 2015 blev YouTube app'en udfaset på Apple TV2 (fra 2010) og i marts 2021 forsvinder YouTube app'en også på Apple TV3 (fra 2012). Ændringen påvirker ikke de nyere Apple TV-bokse med tvOS.
Det vil stadig være muligt at se YouTube på Apple TV3 vha. AirPlay-funktionen fra iPhone, iPad og Mac.
- "Starting early March, the YouTube app will no longer be available on Apple TV (3rd generation). You can still watch YouTube on Apple TV 4K, Apple TV HD, iPhone, or iPad. With AirPlay, you can also stream YouTube from your iOS device directly to any Apple TV (3rd generation or later)," skriver YouTube til brugerne.

Apple TV3 kører ikke tvOS ligesom de nyere bokse og har derfor en anden brugerflade
Det er flere år siden, at Apple stoppede salget af Apple TV3, men selskabet har fortsat supporten med softwareopdateringer til de brugere, som stadig har boksen kørende. Senest med Apple TV app (i software 7.3) og styring fra iOS-kontrolcenter (i software 7.5).
Det er Google, der nu melder ud om udfasning af YouTube på boksen. YouTube blev i 2017 ligeledes udfaset på Smart TV fra 2012-generationen og tidligere.
- Kilde: 9to5Mac