Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWandaVision skyder i dag det store Marvel-show i gang på Disney+ - FlatpanelsDK

WandaVision skyder i dag det store Marvel-show i gang på Disney+

15 Jan 2021 | Rasmus Larsen |

Marvel indtog biograferne og dagens premiere på WandaVision er startskuddet for næste fase, hvor Marvel-serier i lange baner vil kunne streames hjemme i stuen på Disney+.

Marvel Cinematic Universe+

Er du fan, så husker du nok Netflix's relativt korte flirt med bl.a. Daredevil og Jessica Jones. Som forberedelse til Disney+ trak Disney stikket. Fremover skal de Marvel-film, som går i biografen, flankeres af Marvel-serier på Disney+ – en slags Marvel Cinematic Universe Plus. I dag får Marvels WandaVision premiere på Disney+ med 2 afsnit i 4K Dolby Vision, derefter 1 ugentligt afsnit. Det er kun begyndelsen for allerede d. 19. marts har serien The Falcon and the Winter Soldier premiere og i maj følger Loki. Der er yderligere biograffilm og tv-serier fra Marvel på programmet i 2021. Du kan få overblikket i Streaming-kalenderen. Skeptikeren vil måske sige, at Marvel-universet malkes og udvandes, og det er muligt, at seere vil stå med den oplevelse, når 2021 og 2022 er lagt bag os. De mange biograffilm vidner imidlertid om, at der i hvert fald tidligere har været en næsten umættelig appetit på superhelte fra Marvel-universet.

Større universer

Satsningerne er udtryk for Disneys ønske om at udbygge sine indholdsuniverser. I 2006 blev Pixar opkøbt, i 2009 blev Marvel opkøbt, i 2012 blev Lucasfilm opkøbt, og i 2019 blev 21st Century Fox opkøbt. Vi så med The Mandalorian startskuddet for tv-serier i Star Wars-universet og vi ser i dag med WandaVision startskuddet for tv-serier i Marvel Cinematic Universe på Disney+. Der er ikke mindre end 10 Star Wars-serier og 10 Marvel-serier planlagt for de kommende år. Læs også: Oversigt: Disney+ får 10 Star Wars serier, 10 Marvel serier & meget mere Efter et sløvt premieremæssigt år på Disney+ i 2020, står 2021 til at blive et travlt år, hvor velkendte franchises omsættes til tv-serier, samtidig med, at en ny Star-sektion introduceres. 2021 byder samtidig på en prisstigning fra 59 til 79 kr/md. i februar. Kunder kan inden da nå at sikre sig 1 år til 589 kr/år ved at betale forud på disneyplus.com/dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung Art Store runder 5000 kunstværker med Louvre, Art Basel og The Whitney

10 Aug 2026 |

Hisense først med Dolby Vision 2: Opdatering ruller ud nu

07 Aug 2026 |

TV-skærmen bliver en hub for trådløs surroundlyd

07 Aug 2026 |

Netflix i 4K nu endelig understøttet i Google Chrome

07 Aug 2026 |

Du kan nu spille Xbox-spil uden en konsol på Hisense TV

06 Aug 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i august

06 Aug 2026 |