LG Display, fabrikanten af skærme, har i dag annonceret, at man starter produktion af 42- og 83-tommer OLED-skærme i år. Der lanceres også "næste-generations OLED-teknologi" i 2021. Der kommer senere 20-30-tommer OLED-skærme.
Større og mindre OLED TV
LG Display forsyner LG Electronics, Sony, Panasonic, Philips, Vizio og en række andre TV-mærker med OLED-paneler. Når selskabet starter produktion af nye paneler, så får partnerne mulighed for at lancere TV-skærme baseret på disse.
I 2021 starter LG Display produktion af et mindre 42-tommer OLED TV-panel samt et større 83-tommer OLED TV-panel. Sidstnævnte er allerede bekræftet for LG og Sonys 2021 TV, men ingen TV-producenter har annonceret planer om at lancere 42-tommer OLED TV endnu. Måske lærer vi mere på CES 2021 i denne uge.
- "The company is set to strengthen its lineup by producing 83-inch and 42-inch OLED TV displays starting this year, adding to the existing 88-inch, 77-inch, 65-inch, 55-inch, and 48-inch OLED TV displays. It also plans to significantly expand its mid-range TV display lineup down to the 20-30-inch range, enhancing not only TV, but also gaming, mobility, and personal display options," annoncerede LG Display.
Opdatering: I to særskilte svar til Flatpanels bekræfter LG Display, at udtalelsen om 20-30-tommer skærme ovenfor omhandler OLED-skærme. Selskabet oplyser ikke, hvornår produktionen af disse skærme starter.

LG Display annoncerede også "next-generation OLED" til 2021 high-end TV
"Next-generation" OLED
LG Display annoncerede også et "next-generation" OLED-panel med omtrent 20% højere effektivitet. Annonceringen relaterer sig sandsynligvis til det lysere OLED-panel, som LG Electronics har præsenteret som 'OLED evo'.
- "LG Display’s new 77-inch OLED display shows significant progress in picture quality through newly developed and highly efficient materials as well as the addition of a layer to the display, thereby improving its efficiency by around 20%. Higher efficiency means that the display improves its brightness to realize more vivid images," sagde LG Display.
- "LG Display is planning to apply its advanced next-generation OLED technology to high-end TV models that will be launched this year and gradually expand its adoption."
Begrænsninger ved MiniLED LCD
I samme omgang hældte skærmfabrikanten koldt vand på idéen om, at miniLED LCD TV kan udfordre OLED TV.
- "On the other hand, even premium LCD TVs, such as Mini-LEDs, are limited in how far they can improve contrast ratio through ‘local dimming’, a method to control a screen by dividing it into around 2,500 areas," lød det.
LG Display pointerede, at en 8K OLED-skærm har 33 millioner selv-emitterende pixels, hvilket giver "pixel dimming" i modsætning til nogle få hundrede eller tusind zoner i de mest avancerede LCD TV. Det er dette forhold, som muliggør dyb sort sammen med kraftigt lys for udvidet kontrast på OLED-skærme.
LG Electronics, Samsung, TCL og muligvis andre TV-mærke vil lancere miniLED-baserede LCD TV i 2021, som annonceret på CES 2021.
LG Display tilføjede, at man forventer at producere 7 til 8 millioner OLED-paneler i 2021 i forhold til omtrent 4,5 millioner i 2020.
- Kilde: LG Display