TV 2 Play flyttede i 2020 sporten til en særskilt pakke, som blev 40 kr/md. dyrere. Igen i 2021 hæves prisen på sport. Denne gang med 10 kr/md.
Dyrere sport hos TV2 Play
Da Dplay blev til Discovery+, sænkede man prisen på sportspakken. Hos TV 2 Play går man i den modsatte retning og hæver prisen. TV 2 Plays sportspakke stiger 10 kr/md. til 159 kr/md med reklamer og 189 kr/md. med reklamer.
Priserne på Basis- og Favorit-pakkerne ændres ikke.

Screenshot fra hjemmesiden: Priserne hos TV 2 Play per januar 2021
I første omgang gælder prisstigningen kun nye kunder, oplyser TV 2 til Ekstra Bladet. De begrunder prisstigningen med "TV 2's massive indkøb af nye sportsrettigheder". Tjenesten har bl.a. fået rettigheder til fodbold fra UEFA Europa League, UEFA Europa Conference League, Serie A og La Liga.
Siden udgangen af 2019 er TV 2 Plays sportspakke steget fra 139 kr/md. til 189 kr/md. Det svarer til en stigning på 36%.
- Kilde: TV 2, Ekstra Bladet