LG Display planlægger at lancere et større 83-tommer 4K OLED TV-panel næste år, ifølge mediet AVCesar. Et mere lysstærkt OLED-panel ligger også i kortene.
Et større 4K OLED TV
Ud over de eksisterende 48-, 55-, 65-, og 77-tommer 4K OLED-paneler, så vil Display introducere et 83-tommer 4K OLED-panel i 2021, ifølge artiklen. Selskabet producerer desuden 77- og 88-tommer 8K OLED-paneler.
LG Display er den fabrikant af OLED-skærmpaneler, som leverer til LG Electronics, Panasonic, Sony, Philips og andre TV-producenter, så det virker sandsynligt, at vi ser et 83-tommer 4K OLED TV næste år fra LG Electronics og muligvis andre mærker.
Taget prisen på nuværende 77-tommer 4K OLED TV i betragtning, så må det forventes, at det nye 83-tommer 4K OLED TV bliver dyrt.

LG Displays nuværende 88-tommer OLED TV (8K)
Mere lysstærkt OLED-panel
Artiklen nævner desuden et "high luminosity" OLED-panel med en højere maksimal lysstyrke på op til 1000 nits. Det beskrives som svarende til det modificerede panel, der findes i Panasonics flagskibs OLED TV.
Flatpanels' kilder beskriver det imidlertid som noget andet; næste OLED evolution hvor OLED-panelet tager et nyt, mere lysstærkt materiale i brug for at hæve skærmens lysstyrke. Vi har hørt skærmpanelet beskrevet som 20% mere lysstærk (ved fuld skærms hvid). Det er en anden udvikling inden for LG Displays OLED-teknologi, som ikke er relateret til 83-tommer skærmen. Vi har dog ikke kunnet bekræfte detaljerne uafhængigt, så betragt det som et rygte indtil videre.
Flatpanels har meget mere at rapportere i januar, hvor de nye OLED TV for 2021 annonceret. Bliv hængende.
- Kilde: AVCesar, andre kilder