Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMarkedstal: Salget af TV-skærme i Danmark går forrygende - FlatpanelsDK

Markedstal: Salget af TV-skærme i Danmark går forrygende

18 Dec 2020 | Rasmus Larsen |

Der er foreløbigt i 2020 solgt over 530.000 TV-skærme i Danmark, hvilket er en stor stigning ift. 2019. Analysebureau og forhandlere peger på coronavirus, men også andre forhold.

Salg af TV-skærme i 2020

2020 har været et udfordrende år, som har tvunget danskere indendørs i højere grad end normalt. Det har været medvirkende til, at salget af TV-skærme og anden elektronik til hjemmet er steget. - "Vi har set en imponerende vækst mod det vi kalder @home i hele norden. Danskerne har omstillet sig på, at hjemmet har skullet kunne meget mere i år. Både underholdning, mad og arbejde skal klares hjemmefra og det har betydet at danskerne har opgraderet elektronik i hjemmet. Det ser vi især på TV, som har oplevet en meget stor vækst i forhold til sidste år," siger Philip Læborg, Client Insight Manager hos GfK, til Flatpanels. Analysebureauet GfK er ansvarlig for at indsamle nordiske salgstal fra forhandlere. Frem til og med den 5. december 2020 er der blevet solgt 532.366 TV-skærme i Danmark. Hvor tallet lander, er for tidligt at sige, men det er en markant stigning ift. 2019, hvor der for helåret blev solgt 400.512 TV-skærme i Danmark.

Corona & antenne-sluk

De store elektronikkæder i Danmark peger på flere tendenser, som har været medvirkende til at løfte salget. - "Det har været et historisk tv-år for Power. Vi har i 2020 oplevet en salgsfremgang inden for tv på mere end 50%. Væksten er ikke mindst drevet af, at danskerne under corona har været nødt til at blive derhjemme. Når man ikke kan gå i biografen eller på stadion, så må film og sport komme hjem i stuen – og her har danskerne opgraderet deres tv. Samtidig har vi fået udbetalt feriepenge, gaming er blevet mere populært og der blev i sommer slukket for det tv-signal, som lidt ældre tv bruger til at modtage antenne-tv. Initiativer og tendenser, som betyder, at Power får rekordår inden for tv," siger Sebastian Lillelund, salgschef for Lyd & Billede, Power. "Grundet corona spredte vi i år de gode Black Friday-tilbud ud over ugens dage. Det tog danskerne i den grad imod. Power havde en fremgang på tv-omsætningen på mere end 88% i forhold Black Friday-ugen 2019. Vi har aldrig solgt så mange tv på en uge – ikke mindst QLED og OLED var der stor efterspørgsel på."   Foruden corona-situationen, som har givet danskerne feriepenge i hænderne, så overgik Danmark i sommers til DVB-T2 standard på antenne-tv. - "Generelt har vi oplevet en kraftig vækst gennem hele 2020, som dels er en effekt af Corona, hvor folk har opgraderet deres stuer, og dels en effekt af et sluk af det gamle digitale signal i sommers. Selve Black Friday gik over alt forventning, og samlet set i 2020 har vi oplevet en høj tocifret vækst," siger Thomas Overgaard Jensen, Sales Manager Tech, Elgiganten. Danske forbrugere har foreløbigt i 2020 indkøbt TV-skærme for over 2,24 milliarder kroner. Læs også: Købsanbefalinger: TV, mediebokse & TV-lyd Markedstallene fra GfK afslører desuden andre tendenser. Det kigger Flatpanels nærmere på i en kommende artikel. - Kilde: GfK

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |