Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKlipsch afslører nye 'Cinema' soundbarer med Dolby Atmos, AirPlay 2 - FlatpanelsDK

Klipsch afslører nye 'Cinema' soundbarer med Dolby Atmos, AirPlay 2

10 Dec 2020 | Rasmus Larsen |

Klipsch har præsenteret fire nye soundbarer i en såkaldt Cinema-serie. De byder bl.a. på Dolby Atmos og Apple AirPlay 2.

Nye soundbarer fra Klipsch

Den nye flagskibs-soundbar fra Klipsch hedder Cinema 1200 og der er tale om en 5.1.4-kanals løsning med loft-vendte enheder til Dolby Atmos-lyd over lyttepositionen. Systemet yder samlet 1200W, ifølge selskabet, inklusiv effekten fra en 12-tommer subwoofer og trådløse baghøjttalere. Skridtet ned til Klipsch Cinema 800 giver en 3.1-kanals soundbar med en 10-tommer subwoofer. Den kan udvides til 5.1 surround med et par Klipsch Surround 3 baghøjttalere. Den understøtter teknisk Dolby Atmos, men mangler de loft-vendte enheder, som findes i 1200-modellen. Både Cinema 1200 og 800 modellerne har HDMI 2.1's eARC og 8K passthrough. Det betyder konkret, at man kan få fuld lydkvalitet fra TV-skærme med HDMI eARC-port eller lade HDMI-signalet fra nye afspillere/konsoller (med 8K) passere igennem soundbar før det rammer TV'et.

Klipsch Cinema 1200

Klipsch Cinema 1200

Cinema 600 og 400 er mere basale soundbarer uden Dolby Atmos. De leveres med hhv. 10-tommer og 8-tommer subwoofere. Alle fire modeller byder på Apple AirPlay 2 til trådløs musikafspilning og TV-lyd (fra Apple TV) samt Spotify Connect til musik. Brugerne vil kunne styre musikken med stemmekommandoer til Google Assistant og Amazon Alexa. De nærmere detaljer og priser for Danmark kendes endnu ikke. Klipsch forhandles herhjemme af en række HiFi-butikker samt Elgiganten og Komplett. I andre dele af Europa lanceres Cinema-serien fra december eller starten af 2021.

Klipsch Cinema – specifikationer & priser

- Klipsch Cinema 1200: €1499, i starten af 2021 i Europa - Klipsch Cinema 800: €999, i starten af 2021 i Europa - Klipsch Cinema 600: €599, december 2020 i Europa - Klipsch Cinema 400: €399, december 2020 i Europa Klipsch Cinema specifikationer
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |