Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5 - FlatpanelsDK

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 | Rasmus Larsen |

Sony har haft travlt med at opdatere sine HDMI 2.1-kompatible TV i forbindelse med lanceringen af PlayStation 5. Der åbnes nu for 4K120 på sidste års ZG9 8K-model.

4K120 med PS5

Sonys første 8K TV fra 2019 er nu kompatibelt med PlayStation 5's HDMI 2.1 og 4K120 (4K ved 120 billeder per sekund). PS5-spillet skal også have en 120fps 'performance mode'. Firmware v6.4960 udrulles nu i Europa og Danmark og det fremgår konkret af udgivelsesnoterne, at den "muliggør understøttelse af 4K 120 Hz-signal for PS5™ (ZG9-model)".

Sony ZG9

Ydermere byder firmwaren på Apple TV app'en med Apple TV+ og iTunes-filmkataloget. Ikke bare på ZG9 men på tværs af 2020, 2019, og visse 2018 Sony TV. Herudover er der en række ydelses- og fejlrettelser. De fulde udgivelsesnoter ses nedenfor. Sony har sagt, at PS5 senere får 8K-support. Det står imidlertid ikke klart, om ZG9-modellen kræver yderligere opdatering af firmwaren for at understøtte PS5's fremtidige 8K-output. Hvis du ikke ser firmwaren fra TV'ets indbyggede opdateringsmenu, så kan den hentes manuelt og installeres via en USB-nøgle. Firmwaren-filen findes på Sony Danmarks support-side her.

Sony ZG9 - HDMI 2.1 4K120 opdatering

Firmware-opdatering v6.4960: - Forbedrer brugergrænsefladen for følgende elementer (ensretter relevante 2018-, 2019- og 2020-modeller): -- Skærmbilledet Hjælp -- Tv- og meddelelsesmenuer -- Liste over optagede titler -- Kanalopsætning -- Visuel forklaring af billedindstillinger -- Udvidet understøttelse af stemmekommandoer - Muliggør understøttelse af 4K 120 Hz-signal for PS5™ (ZG9-model) - Introducerer Apple TV-app - Introducerer en ny funktion til forældrekontrol, der kan begrænse spilletid - Introducerer en automatisk tilføjelse af ofte anvendte apps/indstillinger til Indgangsmenuen og Hurtige indstillinger - Føjer genveje til hjælpefunktioner til Hurtig indstillinger - Introducerer YouView-appen til (kun) engelske 2018- og 2019-modeller (findes allerede på relevante 2020-modeller) - Forbedrer anvendeligheden for HDMI-tilsluttede enheder - Gør det muligt at betjene set-top-boksen med den medfølgende TV-fjernbetjening (2018- og 2019-modeller – fås allerede på relevante 2020-modeller. Tilgængelighed afhænger af region og model) - Løser et problem, hvor kanaler skifter af sig selv efter ændring af kanalrækkefølgen - Løser et problem, hvor der ikke kommer lyd fra den optiske udgang efter AC-nulstilling - Løser et problem på OLED-modeller, hvor pauseskærmen nogle gange er aktiveret, mens du ser HbbTV-indhold - Løser et problem med netværksfejl, der skyldes en forkert indstilling af systemtiden - Løser et problem, hvor Dolby Atmos-lyden nogle gange er forvrænget - Løser et problem, hvor standard-DNS altid er indstillet til en bestemt værdi - Løser et problem i Holland, hvor tekst-tv ikke starter eller forsvinder - Forbedrer kompatibiliteten med CA-moduler, der bruges i betalings-TV-tjenester (2018- og 2019-modeller) - Løser et problem med periodiske lydudfald i soundbars, der er tilsluttet via HDMI ARC, mens du ser indhold i streaming-apps - Løser et problem, hvor videoen fryser kortvarigt under afspilning af indhold i streaming-apps

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |