YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)
8K TV med seneste version af Android TV plus AV1-support kan nu streame YouTube i 8K-opløsning. Pt. findes skærmene ikke rigtig derude, men det begynder nok at ændre sig i 2021.YouTube 8K på Android TV
Efter udrulning af 8K-support til 2020 LG og Samsung 8K TV i maj 2020, har YouTube nu åbnet for 8K-streaming på Android TV. Det er ikke første gang, at Google/YouTube åbner for seneste videoteknologi på partneres platforme før de åbner på egen TV-platform. Følgende krav skal være opfyldt:
Maj 2020: YouTube 8K på et LG TV
Findes der overhovedet 8K Android TV derude, som opfylder kravene? Vi er ikke helt sikre. Tidligere på året sagde TCL til Flatpanels, at vi kan forvente YouTube 8K-support på den nye 8K X915 model. Den skal dog opdateres til Android 10 først – sidst vi tjekkede, kørte X915 stadig Android 9. Vi forventer, at billedet begynder at ændre sig med de 8K Android TV, som lanceres i 2021.
Se også: 8K TV sektionen
Det er værd at bemærke, at udgivelsesnoterne fra YouTube oprindeligt også nævnte "AV1 HDR playback support" (som det fremgår af screenshot ovenfor). Det er senere fjernet i reviderede udgivelsesnoter, som ses i tabellen nederst. AV1 er det nye video-format, som bl.a. Apple, Google, Netflix og Microsoft står bag.
Første version af udgivelsesnoterne. Revideret version ses i tabellen nederst.
En anden ny funktion er Cast Connect, som "tillader din Android TV-app at modtage meddelelser og broadcast-status, som var den en Chromecast".
Det er stadig spæde dage for 8K TV og vores anbefaling er at vente indtil økosystemet modnes. Ikke desto mindre er det dog positivt at kunne konstatere fremgang på området.
YouTube ver. 2.12.08 udgivelsesnoter
New features and bug fixes: - Display YouTube Music splash screen - Cast Connect support - Limited 8K support to Android 10 and up - Improved resolution selection - Fixed incorrect date and time issues - Various other platform improvements |