Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRapport: Ingen udsigt til microLED TV på den korte bane - FlatpanelsDK

Rapport: Ingen udsigt til microLED TV på den korte bane

18 Nov 2020 | Rasmus Larsen |

En rapport fra DSCC konkluderer, at selv i 2026 vil microLED-skærmteknologi have en "lille andel af TV-markedet pga. høje købspriser". Rykket til 8K vil vanskeliggøre sagen yderligere.

Udsigterne til microLED

På CES 2012 fremviste Sony en prototype af et microLED TV. Det funklede, men blev aldrig til mere. På CES 2020 annoncerede Samsung microLED TV for tredje gang og lovede at lancere "hjemmeklar" 75 til 150-tommer skærme i år. Man kunne få den opfattelse, at microLED TV nærmer sig forbrugermarkedet selvom Samsungs plan for 2020 ikke har materialiseret sig. En rapport fra DSCC (Display Supply Chain Consultants) nedtoner dog forventningerne. Forbrugerne bør ikke på den korte bane forvente microLED TV, som er til at betale, lyder det. Der peges på faktorer som høje omkostninger, udfordringer med 8K samt konkurrencefeltet. - "Although consumers are very enthusiastic about microLED technology, the report finds that microLED will only have a small share of the TV market due to a high retail price," siger DSCC, som forventer årlig omsætning fra microLED på blot $288 millioner i 2026.

DSCC

Kilde: DSCC MicroLED Display Technology and Market Outlook Report

En anden rapport fra IHS Markit pegede tidligere på, at microLED TV sandsynligvis vil tage første skridt ud på massemarkedet i 2026, med en markedsandel på 0,4%. Læs også: Introduktion til MicroLED; en ny selv-emitterende skærmteknologi Samsungs 146-tommer modulopbyggede microLED-skærm 'The Wall' koster over 300.000 US-dollars. DSCC tilføjer, at "springet i opløsning fra 4K til 8K vil være meget dyrt eftersom forbruget af LED-wafere hovedsageligt afhænger af antallet af pixels". De peger på andre skærmteknologier som være mere velegnede til massemarkedet og premium-segmentet.

Samsung The Wall

Samsungs 146-tommer 'The Wall' microLED TV på CES 2018. Foto: Flatpanels

- "It will be a huge challenge to compete, even in the premium TV category. OLED and quantum dot LCD are already well established in this space. Several TV manufacturers are also introducing LCD with miniLED backlights, with much improved contrast. Dual Cell LCD is another possible contender. Meanwhile, Samsung Display is preparing to mass produce QD-OLED panels that will compete with LG Display’s White OLED," siger DSCC. "MicroLED TVs will occupy a niche in the very large TV market, where LCD panels are no longer cost efficient. They will be popular amongst home theater enthusiasts but will not become mainstream. DSCC forecasts that microLED displays will likely find more success in other applications, such as AR/VR and Wearables." Som rapporten nævner, så forsker flere store selskaber i microLED-skærmteknologi, herunder Apple, AUO, Sony og Samsung. - Kilde: DSCC
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |