Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske film holder hånden under pressede biografer - FlatpanelsDK

Danske film holder hånden under pressede biografer

09 Nov 2020 | Rasmus Larsen |

Mens Hollywood har travlt med at udskyde og rykke film, holder danske film hånden under de hårdt prøvede biografer. Det fortæller brancheforeningen til DR.

Danske film sælger billetter

Tenet blev ikke biografernes redning og Disney, som ellers i senere år har sendt den ene biografsucces ud efter den anden, har ændret retning så streaming nu er "primært fokus" foran biografer. I Hollywoods fravær har danske film holdt hånden under de danske biografer, lyder det fra brancheforeningen. - "Det er de danske film, som bærer det hele på deres skuldre lige nu. Det er endnu bedre, at de danske film også er gode og appellerer bredt," siger Lars Werge, direktør i Danske Biografer, til DR.

Druk

Druk har foreløbigt solgt 700.000 biografbilletter i Danmark. Også Shorta og Far til fire og vikingerne har trukket folk ind i salene. Det har medført, at Retfærdighedens Ryttere er blevet fremrykket til 19. november 2020 – hvor næste 007-film oprindeligt skulle have haft premiere. Læs også: Disney: Streaming er nu 'primært fokus' foran biografer Den danske biografbranche har indtil videre under corona-pandemien styret udenom konkurser, men markedet er presset. Brancheforeningen oplyser, at der frem til november 2020 er solgt ca. 45% færre biografbilletter ift. samme perioden i 2019. - "Det er jo en større nedgang med det antal lukkedage som følge af corona. Så det siger næsten sig selv, at det er meget svære tider, men indtil videre er der ingen biografer, der er lukket," tilføjer Lars Werge. Se også: Tema: Biografer vs. streaming Hvornår store Hollywood-film gør comeback i danske biografer, er der derimod stadig ikke klarhed over. Wonder Woman 1984 er den eneste tilbageværende storfilm på plakaten for 2020. Derefter skal vi hen i februar 2021, men det kan nå at rykke sig endnu. - Kilde: DR

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streamere: Algoritmer styrer ikke produktion af nordiske serier

04 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i september

04 Sep 2026 |

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |