Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay kan nu tilvælges hos YouTv - FlatpanelsDK

Viaplay kan nu tilvælges hos YouTv

04 Nov 2020 | Rasmus Larsen |

TDC's nye streaming- og tv-tjeneste, YouTv, udvider i dag, så også Viaplay kan vælges blandt de integrerede streamingtjenester.

Viaplay hos YouTv

YouTv blev lanceret i slutningen af oktober som en mere fleksibel tv-tjeneste, hvor man kan blande kanaler og streamingtjenester i sin pakke. Det hele streames, så der kræves ikke antennekabel. Foruden lanceringspartnere som HBO Nordic, C More og Dansk Filmskat, så kan kunder nu tilvælge Viaplay. Tjenesten koster 6 'mixpoint', så man skal minimum have Mix10-pakken til 199 kr/md. hos YouTv. - "Vi har høje ambitioner med YouTv og kommer løbende til at udvikle tjenesten i takt med, at vi får kundernes feedback ind og kan tilføje endnu mere indhold. Apple TV og Viaplay har været de meste efterspurgte features blandt vores brugere siden lancering, og jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde vores brugere begge dele," siger Henrik Harder, direktør for YouTv.

Streamingtjenester på YouTv

Med tilføjelsen af Viaplay tilbyder YouTv nu 9 streamingtjenester og 40 tv-kanaler. Der streames i 720p HD med en bitrate på 4-8 Mb/s og fortrinsvis 25 billeder per sekund. YouTv blev lanceret som en mobil-app, men man har sidenhen udrullet app til Apple TV så brugerflade og indhold kan komme op på husets store skærm. Via Apple TV kan man også få adgang til diverse streamingtjenester individuelt. DRTV kan eksempelvis ses uden beregning og uden abonnement. Det er Viaplays standardpakke, som findes hos YouTv, altså pakken uden sport. Den koster 99 kr/md. i løskøb. YouTv nævner afslutningsvis, at der er nye funktioner på vej i app'en til Apple TV.

YouTv


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |