Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney: Streaming er nu 'primært fokus' foran biografer - FlatpanelsDK

Disney: Streaming er nu 'primært fokus' foran biografer

13 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Det lå i kortene efter storfilm som Mulan og Soul blev rykket fra biografer til Disney+. Selskabet omstrukturerer, så det primære fokus fremover ligger på streaming.

Streaming-trekløver

Disney slog i 2019 biografrekord, som første filmstudie, der passerede 10 mia. dollars i biografomsætning (11,1 mia. for Disney, 13,2 mia. inklusiv 20th Century). Et svimlende beløb, hvoraf Disneys andel er 50-60%, ifølge estimater. Resten går til biografer. Den historiske biografrekord vidner imidlertid først og fremmest om potentialet i streaming. Til sammenligning oversteg Netflix' 2019-omsætning 20 mia. dollars (regnskab). I 2016 overhalede det globale 'Home entertainment'-segment den globale biografomsætning. Disney omstrukturer nu selskabet med øjeblikkelig virkning, så streaming bliver "primært fokus". Det indebærer, at biografforretningen ikke længere prioriteres højest, ligesom det hidtil har været tilfældet. - "Under den nye struktur vil virksomhedens tre indholdsgrupper være ansvarlige for at producere og levere indhold til biografer, lineær og streaming, hvor det primære fokus er virksomhedens streamingtjenester," skriver selskabet. Læs også: Netflix-chef: "Vi vil slå Disney på familie-animation" Disney har 100 mio. betalende abonnenter på tværs af sin trekløver af streamingtjenester; Disney+, Hulu og ESPN+. Disney+ blev lanceret for under et år siden og rundede allerede inden seneste ekspansion til bl.a. Norden 60 mio. abonnementer. I de kommende år lanceres Hulu/Star internationalt.

Disney+

Lå i kortene

Det lå i kortene efter storfilm som Mulan og Soul blev rykket til Disney+. Selskabets topchef vil overfor CNBC ikke pege på coronavirus som årsagen. Det har alene fremskyndet en overgang, der ville være sket uagtet. - "I would say Covid accelerated the rate at which we made this transition, but this transition was going to happen anyway," sagde CEO Bob Chapek til CNBC. "We are tilting the scale pretty dramatically (toward streaming)." Hvad det konkret kommer til at betyde på den lange bane, vil Disney fortælle mere om den 10. december. Foreløbigt kan danskere se til premiere til både Mulan og Soul på Disney+ i december 2020. - Kilde: Disney, CNBC
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |