Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOppo vil ind på TV-markedet - FlatpanelsDK

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |

Kinesiske Oppo agter at træde ind på TV-markedet i oktober 2020 med lanceringen af Smart TV. Det bekræftede selskabet på sin udviklerkonference.

Oppo Smart TV

Oppo har droppet disc-afspillere, men ude i butikkerne vil du måske snart kunne finde TV-skærme fra den kinesiske producent af forbrugerelektronik. Ved den årlige udviklerkonference ODC 2020, og i en pressemeddelelse, annoncerede selskabets direktør, Yi Wei, at der lanceres et 'Oppo Smart TV' i oktober 2020. Han sagde i den forbindelse, at det er en afgørende brik i selskabets planer om at udvide sit IoT-økosystem. Ingen yderligere detaljer blev annonceret, men af certificerings-databaser fremgår det, at selskabet vil lancere i hvert fald to modeller på 55 og 65 tommer. Oppo har ikke kommenteret på, hvilke regioner, man går ud i først.

Oppo TV

Smart TV er den manglende brik i Oppos økosystem. Foto: Selskabet

Det er ikke overraskende at se Oppo melde sig på banen idet det kinesiske market for Smart TV boomer. Oppo er del af BBK Group, som også ejer OnePlus. Det første Android TV fra OnePlus blev lanceret udenfor Kina i 2019. Kinesiske selskaber som TCL, Hisense og Xiaomi sælger ligeledes TV-skærme internationalt. Bølgen af nye TV-mærker udfordrer status quo på et TV-marked, som i næsten et årti har været domineret af sydkoreanske selskaber – og japanske forinden. - Kilde: Oppo via NDTV

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |