Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Hamilton' får dansk premiere på Disney+ - FlatpanelsDK

'Hamilton' får dansk premiere på Disney+

28 Aug 2020 | Rasmus Larsen |

Når Disney+ slår dørene op i Danmark den 15. september bliver det samtidig med dansk premiere på musicalen Hamilton, der oprindeligt var tiltænkt biografpremiere.

Hamilton på Disney+

Hamilton er filmversionen af Broadway-musicalen. Den skulle have været vist i biograferne, men omstændighederne fik Disney til at udsende den direkte på Disney+ i USA. Det samme kommer til at ske i Danmark, bekræfter selskabet i dag. - "Hamilton er historien om USA dengang, fortalt af USA i dag – med musik, der blander hiphop, jazz, R&B og Broadway. Hamilton har taget historien om én af USA’s grundlæggere, Alexander Hamilton, og skabt et revolutionært øjeblik i teatret – en musical som har haft en enorm gennemslagskraft; både kulturelt, politisk og uddannelsesmæssigt," lyder det. Hamilton har været en stor succes for Disney i USA, ifølge flere kilder. Analyseselskabet 7Park Data (via Variety) siger, at 37% af deres publikumspanel så filmen i premieremåneden juli. Til sammenligning var Netflix' to mest populære produktioner i juli Unsolved Mysteries og The Old Guard, der blev set af hhv. 13,7% og 10,6% af publikumspanelet.

Hamilton Disney+

At filmen får direkte premiere på Disney+ i Danmark betyder, at danske biografer må se bort endnu en eksklusivtitel. Denne gang fra deres største leverandør i senere år. Der er generelt stadig mange åbne spørgsmål, hvad angår indholdspaletten på den danske del af Disney+. De nærmere detaljer om dansk premiere på film som Mulan, The One and Only Ivan og Artemis Fowl, som alle tre var tiltænkt biografpremiere, må vi vente lidt endnu på. Selskabet har dog bekræftet The Mandalorian, Marvel Hero Project, Togo, Elephant, Star Wars: The Clone Wars samt High School Musical: The Musical: The Series. Læs også: Hvad er Disney+? Indhold, teknik & resten forklaret Hamilton bliver en del af Disney+ abonnementet, der frem til den 14. september kan købes til en rabatpris på 490 kr/år på disneyplus.com/dk. Derefter bliver normalprisen 59 kr/md. eller 589 kr./år.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |

Disney+ kan miste 4K igen: Sænker nu prisen

02 Sep 2026 |

Sonos lancerer Beam Ultra og Ace Ultra

02 Sep 2026 |