Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV+ vil angiveligt tilføje Augmented Reality-indhold - FlatpanelsDK

Apple TV+ vil angiveligt tilføje Augmented Reality-indhold

26 Aug 2020 | Rasmus Larsen |

Apple vil fra 2021 tilbyde AR (Augmented Reality) indhold som del af TV+ tjenesten, skriver Bloomberg. Indledningsvis som bonusindhold, men det er samtidig optakt til selskabets AR-briller.

AR-indhold på Apple TV+

Apple TV+ vil udnytte mulighederne, der findes i samspillet mellem tv-indhold og håndholdte enheder, ved at udvide med AR eller Augmented Reality. Det vil sige computer-genererede elementer, som kan lægges oven på den virkelighed, som du ser. - "I den nye funktion kan elementer af et tv-show, såsom karakterer eller objekter, vises på seerens telefon eller tablet og integreres i det omgivende miljø. For eksempel kan en seer, som ser en scene fra månen i Apples show 'For All Mankind', måske se virtuel månebil på deres enheds skærm, og at dømme ud fra skærmen vil denne være placeret ovenpå stuens sofabord," skriver Bloomberg. "Muligheden vil fungere som bonusindhold svarende til et kommentarspor fra instruktøren eller trailere, der følger med download af filmen. Det vil være tilgængeligt via Apple TV app'en på iPhone eller iPad."

Apple Augmented Reality

Det første AR-indhold på Apple TV+ forventes klar i 2021, lyder det. Et andet tiltag er podcasts, der relaterer sig til indholdet på TV+. Ud over at kunne tilbyde noget unikt, skal AR-indholdet være en optakt til lanceringen af først et VR/AR-headset i 2022 og senere et par AR-briller i 2023 eller senere, hævder Bloomberg. Samme Lidar 3D-sensor, som findes i den seneste iPad Pro, vil angiveligt også finde vil vej til nye iPhone-enheder, hvilket vil forbedre AR-oplevelsen, da enheden i så fald bedre kan "se" opgivelserne. Apple rygtes også på vej med en ny Apple TV-boks. Det vides ikke, om denne ligeledes vil have et AR-element. - Kilde: Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |