Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs GX-soundbar matcher de nye GX OLED TV - FlatpanelsDK

LGs GX-soundbar matcher de nye GX OLED TV

21 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

LGs nye 3.1-kanals soundbar i slankt design virker med ethvert TV, men er designet til at matche serien af 'Gallery' OLED TV. Der kan tilkøbes trådløse baghøjttalere.

GX-soundbar til GX OLED TV

LG fremviste soundbaren på CES-messen i starten af året og den er nu på vej ud i Europa, herunder Danmark. Det meddeler den sydkoreanske producent. Soundbaren er en slank 3.1-kanals løsning med en trådløs subwoofer og et samlet output på 420W. Systemet kan udvides ved at tilkøbe et såkaldt 'wireless surround kit' (SPK8), hvilket giver to yderligere baghøjttalere til surround sound.

LG GX soundbar

LGs GX-soundbar kan forbindes til ethvert TV (via HDMI ARC/eARC), men er udformet så den matcher de nye 'Gallery' OLED TV – deraf navnet. Den er beklædt med mørkegråt stof og kan enten hænge på væggen under skærmen eller stå på et TV-møbel. Den måler 144,6 centimeter i længden, hvilket svarer til et 65-tommer LG GX OLED TV. Selskabet fremhæver understøttelse af Hi-Res Audio (24-bit / 96 kHz), 4K passthrough, Dolby Atmos og DTS:X. Man får dog næppe den altomsluttende lydoplevelse, der kendetegner Atmos-formatet qua det begrænsede antal enheder indeni. Læs også: Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

LG GX soundbar

Ligesom konkurrenter som Samsung og Sony sælger LG også mere potente Atmos-soundbarer med flere indbyggede enheder, herunder loft-vendte enheder til ovenlyd. Denne soundbar er derimod skabt med målet om at "behage både ører og øjne", lyder budskabet. LGs GX-soundbar er i handlen nu. Den vejledende pris er 10.990 kroner.

LG GX soundbar - specifikationer

3.1-kanals soundbar med trådløs subwoofer Valgfri SPK8 (wireless surround kit) 420W output Dolby Atmos og DTS:X AI Sound Pro Hi-res Audio (24bit/96kHz) Sound Up-converting HDMI eARC 4K Dolby Vision passthrough Bluetooth Dimensioner (BHD): 1440 x 150 x 32mm
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |