Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Bootloop' i Samsungs disc-afspillere skyldes sandsynligvis logning-fil - FlatpanelsDK

'Bootloop' i Samsungs disc-afspillere skyldes sandsynligvis logning-fil

20 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

Samsung Blu-ray-afspillere ophørte pludseligt med at fungere sidste måned. Problemet skyldes en XML-fil, der definerer, hvor meget brugerdata afspilleren skal logge og rapportere tilbage, ifølge The Register.

Dårligt design

Tusindvis af Samsung Blu-ray-afspillere verden over stoppede med at fungere i juni 2020. Problemet var mere omfangsrigt end først antaget idet det påvirkede afspillere fra 2010-2015 generationerne. Problemet skyldes "en XML-fil downloadet af de netværksopkoblede enheder fra Samsungs servere under et periodisk check af logning-politik". Det skriver mediet The Register. XML-filen, som indlæses ved opstart af afspilleren, definerer reglerne for, hvor meget brugerdata afspilleren skal logge og rapportere tilbage til Samsung. Fejlen skete fordi XML-filen var fejlbehæftet (tom). - "Afspillerne døde selvom brugerne aldrig udførte en netværksopdatering. Det var nok, at afspilleren var forbundet til internettet. Samsung spurgte aldrig brugeren, om det var OK at downloade bomben," sagde en person, der identificerede sig som 'Gray'.

Samsung BD-J5100 Blu-ray

Ejeren kan ikke erstatte XML-filen og den kan ikke opdateres via firmware idet afspillerne er fanget i 'bootloop' (et endeløst loop under opstart). Det er derfor Samsung har bedt ejere om at indsende deres afspiller til reparation. Samsung er ikke vendt tilbage på The Registers henvendelse. Et udløbet SSL-certifikat har tidligere været på bordet som en mulig årsag til problemet. Det er ikke tilfældet, ifølge rapporten, men slutresultatet er ikke meget anderledes. Samme problem kan opstå i andre Samsung-produkter, såfremt de er designet på samme måde. - Kilde: The Register

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |