Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle udsender Android 11 preview til Android TV - FlatpanelsDK

Google udsender Android 11 preview til Android TV

26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

Næste version af Android til TV vil indeholde "mange privatlivs-, ydelses-, tilgængeligheds- og forbindelses-funktioner". Der er også skjulte referencer til den Android TV-dongle fra Google, som rygtes på vej.

Android 11 til Android TV

På nuværende tidspunkt er preview-versionen kun kompatibel med Googles ADT-3 enhed til udviklere, men den gøres mere bredt tilgængelig senere forud for den offentlige lancering på et tidspunkt i 2020 eller 2021. - "Today, we are releasing an Android 11 Developer Preview for Android TV with many privacy, performance, accessibility and connectivity features," lød det fra selskabet. Google nævner ikke nye, konkrete funktioner, men et lækket roadmap peger på, at Google Stadia (streamingtjenesten til spil) kommer med Android 11. Herudover nævnes en "next-gen smart home user interface", kommende "hero device", support af Google Lens og Live Captions samt Google Assistant på set-top-bokse fra tv-distributører. Selskabet nævner også en indsats for at reducere fragmentering i hardware og software. I Android 11 preview har 9to5Google spottet referencer til den 'Sabrina' Android TV-dongle fra Google, som rygtes på vej. Heriblandt videoen nedenfor, som illustrerer, hvordan den nulstilles. Er det muligt at 'Sabrina' lanceres med Android 11? Måske, men det er værd at notere sig, at Android 10 endnu ikke er nået ud på populære Android TV-enheder. Android TV fra Philips, Sony, TCL og Sharp kører stadig Android 9 eller en tidligere version. Nvidia Shield 2019 kører også Android 9. Annonceringen kommer i samme uge som Apple har afsløret tvOS 14, der byder på en god pulje nye funktioner, herunder forbedret understøttelse af spil og controllere. Android 10 til TV tilføjede understøttelse af yderligere spil-controllere, herunder Nintendos Switch Pro Controller. Flere detaljer om Android 11 til Android TV annonceres i midten af august, hvor Google afholder en virtuel 'Android Beyond Phones' seance. - Kilde: Google, 9to5Google
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |