Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support - FlatpanelsDK

Philips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support

29 May 2020 | Rasmus Larsen |

Philips Hue Sync-boksen, som gør det muligt at synkronisere Hue-lamper til TV-billedet, understøtter nu indhold i Dolby Vision og HDR10+. Der er desuden kommet stemmestyring.

Philips Hue Sync opdateret

'Philips Hue Play HDMI Sync Box' blev lanceret i februar 2019, dengang med manglende understøttelse af Dolby Vision og HDR10+. Det betød konkret, at man ikke kunne få lyseffekter, når HMDI-signaler med Dolby Vision eller HDR10+ blev sendt igennem boksen. Den seneste opdatering retter op på det. - "Fra nu af kan du nyde synkroniseret surround-belysning fra dine Philips Hue lamper, mens du ser indhold kompatibelt med Dolby Vision eller HDR10+," siger Signify, der står bag løsningen.

Philips Hue HDMI Sync Box

Ikke alle enheder er kompatible

Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle TV og afspillerenheder er kompatible, formentlig på grund af variationer i Dolby Vision-profiler. En liste over kompatible enheder fremgår af tabellen nederst. Bemærk at Dolby Vision ikke virker fra Blu-ray-afspillere, ifølge selskabet. Softwareopdateringen åbner også for, at man kan styre boksen via populære stemmeassistenter som Amazon Alexa, Google Assistant og Apple Siri. Det er muligt at tænde/slukke boksen, starte/stoppe lyset, skifte HDMI samt skifte mellem sync-tilstande. Det gøres med stemmekommandoer via en ekstern kompatibel enhed med indbygget mikrofon. Det er ydermere blevet muligt at konfigurere boksen, så den virker med infrarøde signaler fra TV'ets fjernbetjening eller en Harmony-universalfjernbetjening. Softwareopdateringen er gratis og kan installeres via Hue Sync app'en til mobil. Philips Hue Sync-boksen kan erhverves for lidt under 1.600 kroner.

Philips Hue Sync - Kompatible Dolby Vision-enheder

TV models that support Dolby Vision from these brands have been tested: TVs LG - Only 2017 and later Sony - All Vizio - All TCL - 2018 and later Panasonic - All Philips - All      The following HDMI Sources that support Dolby Vision have been tested: Sources Apple TV 4K - Yes FireTV 4K - Yes Chromecast Ultra - Yes Nvidia Shield (2019 models) - Yes Xbox One S/X (only apps) - Yes Blu-ray players - No

Philips Hue HDMI Sync Box

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |