Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFlertal af amerikanere vil hellere se premierefilm hjemme - FlatpanelsDK

Flertal af amerikanere vil hellere se premierefilm hjemme

22 May 2020 | Rasmus Larsen |

Midt i pandemien viser en undersøgelse, at 70% af amerikanere hellere vil se premierefilm i hjemmet. Kun 13% vil i biografen. Det skriver Variety.

Premierefilm i hjemmet

Mens biografer har været beordret lukket har amerikanerne fået en forsmag på premierefilm i stuen. Trolls World Tour og Scoob fik premiere som 'premium VOD', altså hjemme i stuen, mens Disney/Pixars Onward blev frigivet kort efter biografpremieren. Flere premierefilm er på vej til stuerne, men langt de fleste film står stadig til at få eksklusiv premiere i biografen. Fik amerikanerne valget, så ville 70% imidlertid vælge at se en premierefilm hjemme, hvis prisen var nogenlunde den samme. 13% ville foretrække biografen, mens 17% er usikre. Det viser en undersøgelse foretaget i midten af maj af Performance Research og omtalt i Hollywood-mediet Variety. I samme undersøgelse svarer 60%, at konceptet om et stort event "vil skræmme mig i lang tid", hvilket er en stigning fra 44% i marts, hvor samme undersøgelse blev udført.

Premierefilm

Frygt spiller givetvis ind i besvarelserne og der er intet, som tyder på, at samme stemning præger den danske befolkning. Det danske biografmarked er ikke desto mindre dybt afhængigt af forholdene i USA, der dikterer strukturen i filmbranchen. Begynder Hollywoods filmstudier i USA at udgive film simultant, så vil det også ramme det danske marked på længere sigt. Se også: Tema: Biografer vs. streaming Undersøgelsen kommer netop som danske biografer har fået lov til at slå dørene op igen. Det er dog uden store film på plakaten. I går kom det frem, at Apple TV+ overtager premieren på storfilmen Greyhound med Tom Hanks. Disney har rykket både Hamilton og Artemis Fowl til Disney+, mens Universal i visse regioner (ikke Danmark) udsender The High Note og The King of Staten Island som premium VOD. Biograferne i USA sætter omvendt deres lid til at Disney og Warner Bros holder fast i deres planer for Mulan og Tenet. - Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |