Samsungs 8K-topmodel med rammeløst design bliver en bekostelig affære. Se også de danske priser på de nye 4K LCD TV og design-TV.
Priser på Samsung 8K & 4K TV
Samsung har som altid et bredt modelprogram, der spænder fra prisvenlig til ultra high-end. I år rykker topmodellerne yderligere et prisniveau op. Den unikke, rammeløse Q950TS starter på 45.000 kroner i 65-tommer.
Der vil dog være billigere 8K "QLED" LCD på programmet. Q800T-serien koster fra 30.000 kroner i 65 tommer. Der er desuden meldt en Q900TS på vej, som er teknisk identisk med Q950TS, bortset fra den udeladte eksterne One Connect-boks til stik.

Hvad angår 4K "QLED" LCD, så er der sket forskydninger i år. På papiret ligner Q95T (med One Connect) og Q90T (uden One Connect) direkte afløsere til sidste års Q90R. Fra et teknisk perspektiv (antallet af LED-zoner) svarer Q90T (2020) dog til Q80R (2019), mens Q80T (2020) svarer til Q70R (2019). Det skal man være opmærksom på, hvis man sammenligner priser med sidste års udgaver.
Læs også: Samsungs mest avancerede "QLED" LCD-teknik nu forbeholdt 8K TV
4K LCD til samme pris som 4K OLED
Panasonic har afsløret danske priser, men har ikke zone-styrede LCD TV på programmet, så det er svært at drage så mange meningsfyldte paralleller.
Et bedre sammenligningsgrundlag finder man nok i LG's CX OLED, der i Danmark får priser på 15.000, 23.000 og 45.000 kroner i hhv. 55, 65 og 77 tommer. I 55 og 65 tommer er det nogenlunde samme niveau som Samsungs Q90T/Q95T, hvorimod 4K LCD stadig er mere konkurrencedygtig på prisen i 70+ tommer. De andre TV-producenter holder kortene tæt på kroppen i år.

Samsung lancerer også nye design-TV, herunder en opfrisket udgave af The Frame, samt prisvenlige 4K-modeller i TU-serien, der afløser RU-serien fra 2019.
De nye modelserier lanceres på det danske fra april. Nogle modelserier og formater lander først senere. I skrivende stund kan skærmene forudbestilles hos Elgiganten og Power, og flere forhandlere følger snarest.
Danske priser fremgår af tabellen herunder. Flatpanels bringer inden længe den årlige oversigt. Nu online her: Samsung 2020 TV.
Samsung 2020 TV - danske startpriser