Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDplay følger Viaplay og sænker pris på sportspakke - FlatpanelsDK

Dplay følger Viaplay og sænker pris på sportspakke

17 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Mange sportsturneringer er blevet udskudt eller aflyst og det rammer sendefladen. Dplay følger nu Viaplay og sænker midlertidigt prisen på sin sportspakke til 99 kr/md.

Sænker prisen midlertidigt

Discovery har rettigheder til bl.a. udvalgte kampe fra Superligaen, samtlige kampe fra Europa League, tennis, cykelløb og ikke mindst OL 2020. Flere af disse turneringer har indstillet kampprogrammet pga. udbruddet af coronavirus. Som konsekvens har Discovery valgt midlertidigt at sænke prisen på sin sportspakke fra 179 til 99,95 kr/md., hvilket er samme pris som underholdningspakken. Det fremgår af dplay.dk. I selskabets sportspakke indgår også underholdning. Viaplay, der ligeledes har rettigheder til en række sportsturneringer, valgte henover weekenden at sænke prisen på sine to pakker, hvori der indgår sport, fra hhv. 309 og 339 til 99 kr/md.

Kan blive endnu værre

Situationen kan for begge partner blive endnu værre. Discovery har rettighederne til OL 2020, mens NENT, der står bag Viaplay, har rettighederne til fodbold-EM 2020. På nuværende tidspunkt er ingen af de to arrangementer meldt aflyst eller udskudt, men såfremt udbruddet af coronavirus fortsætter, kan det meget vel blive en realitet. På nuværende tidspunkt har ingen distributører af tv-pakker valgt at reducere prisen som konsekvens af aflysninger i sportsverdenen. Læs også: Efter nedlukninger: TV 2 News i grundpakken, Viaplay Sport sænker pris Det oplyses ikke, hvor længe den reducerede pris hos Dplay vil gælde idet der endnu er stor uvished om, hvornår diverse sportsturneringer genoptages.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |