Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix lancerer top-10 lister - FlatpanelsDK

Netflix lancerer top-10 lister

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |

Efter at have eksperimentet med top-10 lister i Storbritannien udruller Netflix nu funktionen til andre lande, herunder Danmark. Listerne opdateres dagligt.

Netflix top-10 lister

Hvad ser dine landsmænd på Netflix netop nu? Selvom du er ligeglade, så kan popularitet måske være med til at give lidt inspiration. Det synes at være konceptet bag Netflix's seneste funktion. Netflix lancerer top-10 lister, som opdateres dagligt. Foruden en samlet top-10 liste, så kan man finde top-10 lister for hhv. mest populære tv-serier og film. Listerne på Netflix's danske sektion repræsenterer hvad der er populært herhjemme. - "Denne nye række - med sit eget specielle design - giver dig mulighed for at se, hvad der er mest populært på Netflix i dit land. Den opdateres hver dag, og rækkens placering varierer afhængigt af, hvor relevant disse serier og film er for dig," sagde Cameron Johnson, Product Innovation, Netflix. "Foruden den samlede top 10-liste kan du se de 10 mest populære serier og top 10-film, når du klikker på fanerne film og serier." Selskabet forklarer, at man har eksperimenteret med top-10 lister i Mexico og Storbritannien i lidt over et halvt år. Seere i begge lande har fundet dem brugbare, lyder det. Det bekræftes overfor Flatpanels, at Danmark også er med i lanceringen, men at funktionen udrulles trinvis, hvorfor ikke alle seere nødvendigvis ser den med det samme.

etflix top 10 lister

Titler fra top-10 listerne vil også have et lille ikon, når man søger dem frem i den generelle brugerflade. Med lanceringen håber Netflix på at kunne skabe "shared moments" - "fælles øjeblikke" - blandt seere, ikke ulig den samhørighed, som begivenheder på tv-kanaler kan skabe. - "Når du ser en fantastisk film eller en tv-serie, deler du det med familie og venner eller snakker om det på arbejdet, så andre mennesker også kan nyde det. Vi håber, at disse top-10 lister vil hjælpe med at skabe flere af disse fælles øjeblikke, samtidig med, at de hjælper os alle med at finde noget at se hurtigere og lettere," sagde Cameron Johnson. - Kilde: Netflix

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streamere: Algoritmer styrer ikke produktion af nordiske serier

04 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i september

04 Sep 2026 |

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |