Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD - FlatpanelsDK

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Sharp vil lancere 4K OLED TV, baseret på LG Displays paneler, efter købere i hjemlandet har afvist 8K LCD TV, ifølge avisen Nikkei. Det har sendt Sharps markedsandel ned på en tredjeplads.

Sharp taber førerposition

Sharps satsning på 8K LCD TV i hjemlandet Japan har ikke været en succes. Det er til trods af, at den første 8K-kanal blev sendt i luften i 2018 og at sommer-OL i Tokyo skal optages og sendes i 8K i Japan. Sharp var den førende TV-producent i Japan i 2018, ifølge data fra analyseselskabet IHS Markit, men blev i de første tre kvartaler af 2019 sendt ned på tredjepladsen efter Sony og Panasonic. Andre japanske TV-producenter har taget markedsandele ved at satse på 4K OLED TV. - "Sharp's struggles at the high end are the biggest reason. Sony and Panasonic are expanding sales of TVs using organic light-emitting diode displays, which have proved popular in Japan," skriver Nikkei baseret på tal fra IHS Markit.

Sharp 8K TV

Med skærmpaneler fra konkurrent

Sharp er i dag ejet primært af Foxconn og producerer egne 8K LCD-paneler. OLED-panelerne til de nye TV indkøbes derimod hos LG Display. Det er bemærkelsesværdig, at Sharp må finde sammen med en sydkoreansk konkurrent for at opretholde sin position på hjemmemarkedet - og dårligt nyt for 8K-satsningen. Selskabet havde planlagt at lancere 8K LCD TV i Europa og USA i starten af 2019, men ligesom andre TV-producenter har man valgt at udskyde lanceringerne. Sideløbende har flere førende TV-producenter annonceret planer om at lancere deres første OLED TV i 2020, herunder Vizio, Huawei og Xiaomi. Andre kinesiske producenter udvider satsningen på OLED TV til Europa og USA i år. I Japan vil Sharp lancere OLED TV i foråret i 55 og 65 tommer til priser fra 300.000 yen (ca. 19.000 kroner). Selskabet har ikke kommenteret på sine planer for Europa eller Nordamerika. Det er ikke kun Sharp, som har svært ved at sælge 8K TV. Som resultat af omstændighederne har IHS Markit nedjusteret sine forventninger til salget af 8K TV fra 430.000 til blot 140.000 enheder i 2019 samt fra 2 millioner til 630.000 enheder i 2020. - Kilde: Nikkei

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |